Pris til Maj Invest Danske Obligationer

18. maj 2017

Award til Maj Invest Danske ObligationerDansk Aktionærforening har igen i 2017 tildelt Maj Invest Danske Obligationer en førsteplads i kategorien "Obligationer/Lav risiko", mens Maj Invest Pension blev tildelt en andenplads i kategorien "Obligationer/Mellem risiko". Denne kategori indeholder både forskellige typer af obligationsafdelinger og blandede afdelinger med moderat risiko som afdeling Pension.

Vinderformlen for Maj Invest Danske Obligationer er højt afkast, lav risiko og lave omkostninger skriver Dansk Aktionærforening. Obligationschef Peter Mosbæk udtaler til magasinet Aktionæren, at 2016 i høj grad har handlet om at beskytte det afkast, man allerede har opnået, da investorerne ikke blev betalt for at påtage sig risiko.

Afdeling Danske Obligationer gav i 2016 et afkast på 3,6 procent, mens formuen i afdelingen steg fra 550 til 700 mio. kr. I 2017 er formuen steget yderligere 100 mio. kr., da stadig flere medlemmer vælger at placere en del af deres opsparing i Maj Invest Danske Obligationer.

Priserne fra Danske Aktionærforening tildeles på baggrund af afkast målt over henholdsvis 1, 3 og 5 kalenderår, risiko målt over fem år samt omkostninger.