Klik her for at printe

Investeringsfilosofi

Investeringsfilosofi i Maj Invest

Udvælgelse og sammensætning af investeringer i Maj Invests afdelinger sker efter råd fra Fondsmæglerselskabet Maj Invest, som kan trække på mere end 25 års erfaring med en lang række pensionskasser og institutionelle kunder.

De investeringsmæssige principper kan kort beskrives sådan:

Vi er langsigtede investorer. Vi forsøger at se gennem støj og uforudsigelige udsving. Vores fokus er rettet mod strukturelle skift og de fundamentale forhold. Nogle gange opfører markedet sig irrationelt og gør, at det er muligt at lave attraktive investeringer ved at gå mod markedet. Derfor er vi både langsigtede og aktive investorer.

En aktiv tilgang gør det muligt at få fordel af de muligheder, der opstår i markedet, og skaber derfor værdi. Oftest holder vi dog vores investeringer længe, og handelsomkostningerne er generelt lave.

Vores produkter er kendetegnet ved at have brede investeringsområder, men koncentrerede porteføljer. Det afspejler, at vi kun investerer i de værdipapirer, hvor vi ser et attraktivt forhold mellem risiko og afkastpotentiale. Føler vi os ikke overbeviste om kvaliteten af en investering, så investerer vi ikke.

Vores porteføljer er ikke isolerede øer og påvirkes af de fundamentale og makroøkonomiske vilkår på finansmarkederne. Derfor tager vores arbejde udgangspunkt i analyser af de globale, regionale og lokale forhold. Vi kalder det 'the big picture'.

Porteføljemanagerne er hver især erfarne efter mange års arbejde inden for deres områder. Alle investeringsbeslutninger bliver truffet af den ansvarlige porteføljemanager.

Nøgleordet er risikostyring. Vi prøver ikke at undgå risici, men at styre omfanget. Den vigtige beslutning er, hvornår man skal øge porteføljens risiko, og hvornår man skal nedbringe den.