Global økonomi har siden sommeren 2022 været præget af en række markante økonomiske bevægelser - vi kalder dem de seks megatrends.
Den første trend er en stabilisering af global vækst på omkring 3 pct. med USA i hovedsædet. Den anden trend omfatter Kinas placering som verdens nummer to, der dog er udfordret af overinvestering og overkapacitet. Den tredje trend er et Europa i en strukturel krise ramt af mangel på energi og mangel på arbejdskraft.

