Langsigtet aktieinvestering med fokus på reel værdi
Maj Invest Value Aktier investerer globalt i aktier, som handles til en attraktiv pris i forhold til deres underliggende værdi og indtjeningsevne.
Udvælgelsen sker med afsæt i en klassisk value-tilgang, hvor vi fokuserer på selskaber med stærke forretningsmodeller, solide balancer og vedvarende indtjening. Porteføljen er koncentreret og forvaltes aktivt af et team med mange års erfaring i fundamental selskabsanalyse.
Afdelingen har siden lanceringen i 2005 leveret solide resultater og er et af Maj Invests mest gennemprøvede aktieprodukter med dokumenteret evne til at skabe værdi over tid.
Dokumenteret langsigtet merafkast
Siden lanceringen i 2005 har afdelingen oversteget det globale aktiemarked, drevet af disciplineret value-udvælgelse og aktiv forvaltning.
Struktureret og fokuseret investeringsproces
Porteføljen består typisk af 25–35 nøje udvalgte selskaber med stærke balancer og dokumenteret indtjening, baseret på dyb selskabsanalyse og værdiansættelse.
Erfaring og konsistens i forvaltningen
Investeringsstrategien følges konsekvent af et erfarent team, der har forvaltet value-aktier gennem både op- og nedture i markedet.
Sådan investerer du i Maj Invest Value Aktier
▶ Åbn din netbank
▶ Søg på ISIN-kode DK0060005338 for at komme i gang
▶ Investér
Om produktet
Valueinvestering bygger på en disciplineret tilgang, hvor fokus er på at købe kvalitetsvirksomheder til en attraktiv pris. Tilgangen har rødder i Benjamin Grahams klassiske valuefilosofi, men er videreudviklet med et tydeligt fokus på kvalitet og risikostyring.
Valueinvestorer betragter ikke kursudsving og volatilitet som risiko i sig selv. Tværtimod kan midlertidige kursfald skabe attraktive investeringsmuligheder i gode virksomheder, som rammes af eksempelvis markedsuro, rygter eller kortsigtede problemer. Den egentlige risiko er derimod sandsynligheden for et permanent tab af kapital. Denne tilgang betyder, at valueporteføljer ofte viser robusthed i perioder med markedsstress, selvom de kan opleve større kortsigtede udsving.
Maj Invest Value Aktier anvender en selektiv valuetilgang, hvor vi bevidst fravælger at købe alt, der umiddelbart fremstår billigt. Markedet prissætter ofte virksomheder lavt af en grund, og en lav pris kan være et tegn på strukturelle problemer eller svage forretningsmodeller.
Udvælgelsen begynder derfor med en grundig vurdering af virksomhedens kvalitet. Vi fokuserer blandt andet på selskabets evne til at forrente kapital, kapitalstrukturens holdbarhed, forretningsmodellens forståelighed samt tilstedeværelsen af varige konkurrencefordele. Først når kvaliteten er på plads, vurderes prisen.
Tilgangen kan sammenlignes med at have en klar indkøbsliste: Vi investerer kun i virksomheder, vi ønsker at eje, og kun når prisen er attraktiv. Det betyder, at porteføljen ikke nødvendigvis er fuldt investeret til enhver tid, men at investeringerne til gengæld foretages med en høj grad af overbevisning.
Prospekt pr. 16. december 2025 for afdeling UCITS ETF Value Aktier
Hvis du er klar til at købe investeringsbeviser i Maj Invest: Købsblanket
Til automatisk geninvestering af udbytte: Blanket
Maj Invest Value Aktier W er en unoteret andelsklasse, som er forbeholdt medlemmer, der har en porteføljeplejeaftale med deres pengeinstitut.
Afdelingens profil er beskrevet under den børsnoterede andelsklasse Maj Invest Value Aktier W.
Se unoterede afdelinger her (for medlemmer med porteføljeplejeaftale).
Hvad er 100 kr. blevet til?
Grafen viser hvad 100 kr. er blevet til i løbet af den valgte periode. Afkastet er fratrukket administrations- og handelsomkostninger og indeholder geninvesteret udbytte.
Aktuelle benchmark: MSCI World TR Net. Omregnet til DKK
Årlige afkast (%)
| 17-12-2025 | Produkt | Benchmark |
|---|---|---|
| 2025 | 14,5 | 6,7 |
| 2024 | 22,1 | 18,9 |
| 2023 | 20,7 | 19,9 |
| 2022 | -20,9 | -12,8 |
| 2021 | 29,2 | 30,8 |
Akkumuleret værdiudvikling (%)
| 17-12-2025 | ÅTD | 1 år | 3 år | 5 år | 10 år |
|---|---|---|---|---|---|
| Produkt | 14,5 | 13,2 | 66,5 | 75,3 | 129,8 |
| Benchmark | 6,7 | 5,9 | 51,3 | 75,6 | 174,9 |
Beholdninger
31-10-2025
| Navn ⬍ | Land ⬍ | Sektor ⬍ | Vægt (%) ⬍ | |
|---|---|---|---|---|
| Berkshire Hathaway Inc Class B | USA | Finans | 6,3 | |
| Samsung Electronics Co Ltd | Sydkorea | Teknologi | 6,0 | |
| Applied Materials Inc | USA | Teknologi | 6,0 | |
| Qualcomm Inc | USA | Teknologi | 5,9 | |
| Alphabet Inc Class A | USA | Kommunikationsservice | 4,9 | |
Fordeling
Information
Omkostninger
| Engangsomkostninger ved handel | |
| Emissionstillæg | 0,25% |
| Indløsningsfradrag | 0,25% |
| Løbende omkostninger | |
| Løbende omkostninger, seneste årsregnskab | 1,46% |
| Løbende administrationsomkostninger | 1,47% |
Risikonøgletal
| 30-11-2025 | 1 år | 3 år | 5 år |
|---|---|---|---|
| Sharpe Ratio | 0,63 | 0,96 | 0,74 |
| Standardafvigelse | 14,08 | 12,86 | 14,58 |
| Tracking Error | 8,92 | 6,42 | 6,35 |
Udbytte
| Disp.dato | Udbytte | Aktieindkomst | Kapitalindkomst | Skattefri | |
|---|---|---|---|---|---|
| 2024 | 29-1-2025 | 26,60 | 26,60 | 0,00 | 0,00 |
| 2023 | 31-1-2024 | 3,50 | 3,50 | 0,00 | 0,00 |
| 2022 | 1-2-2023 | 14,10 | 14,10 | 0,00 | 0,00 |
Få mere information
Maj Invest Value Aktier er en specialafdeling. Afdelingen er udbyttebetalende.
Afdelingen kategoriseres efter artikel 8 i forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger (EU) 2088/2019.
Afdelingen kan blandt andet købes for frie midler, pensionsmidler, på en aktiesparekonto eller af selskaber.
Kurt Kara, aktiechef
Ansvarlig for Maj Invest Value Aktier
Kurt er uddannet cand.polit. og har mere end 20 års erfaring med investering. Gennem alle årene har han haft stor fokus på valueinvesteringer.
Ulrik Jensen, seniorporteføljemanager
Ansvarlig for Maj Invest Value Aktier
Ulrik er uddannet cand.merc. og har mere end 15 års erfaring med aktieanalyse og valueinvestering.
Andreas Johan Lindtner, analytiker
Ansvarlig for Maj Invest Value Aktier
Andreas er uddannet cand.merc. i international business fra CBS og har arbejdet med investeringer i Maj Invest siden 2020.
Investering indebærer risiko, og der er ingen garanti for afkast. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast eller lignende. Læs PRIIP KID og Morningstar-rating her før du investerer.
Bæredygtighedsrelaterede oplysninger
Den Europæiske Union (EU) har indført en række lovgivningsmæssige tiltag, herunder Sustainable Finance Disclosures Regulation (SFDR, Forordning (EU) 2019/2088). SFDR kræver, at porteføljeforvaltere sikrer gennemsigtighed i, hvordan bæredygtighed integreres i investeringsprocessen for de fonde, de forvalter.
Se bæredygtighedsrelaterede oplysninger for Maj Invest Value Aktier