Hvilke afdelinger kan bruges under virksomhedsskatteordningen?
Maj Invest tilbyder otte akkumulerende (lagerbeskattede) afdelinger, der kan bruges under virksomhedsskatteordningen:
- Maj Invest Value Aktier Akkumulerende
- Maj Invest Net Zero 2050
- Maj Invest UCITS ETF AI & Semiconductor
- Maj Invest UCITS ETF Defence & Cybersecurity
- Maj Invest UCITS ETF Lifestyle & Obesity
- Maj Invest UCITS ETF Solar Wind Nuclear
- Maj Invest Globale Obligationer Akkumulerende
- Maj Invest Big Picture
Lagerbeskatning betyder, at du hvert år beskattes af årets afkast, ligesom du har fradrag for eventuelle tab. Det er uden betydning, om afkastet eller tabet er realiseret. Når du investerer midler i virksomhedsskatteordningen, skal afkastet (kursstigningen) medregnes i virksomhedens overskud. Tilsvarende vil du kunne fratrække et kurstab i virksomhedens overskud. Afkastet beskattes på samme måde som virksomhedens overskud.
Der er ikke automatisk indberetning til SKAT, og du skal selv huske at medtage oplysningerne på selskabets selvangivelse.
Midler under virksomhedsskatteordningen må ikke placeres i andre afdelinger.