En investeringsforening samler penge fra en lang række investorer – indskydere - i en pulje. Den pulje kaldes også en afdeling. Afdelingen deles op i et antal ejerandele, der alle er lige store og har samme rettigheder.
Pengene i puljen eller afdelingen investeres derefter i værdipapirer. Nogle afdelinger investerer i aktier, nogle investerer i obligationer og andre afdelinger investerer i både aktier og obligationer. Enkelte afdelinger har mulighed for at investere i andre finansielle instrumenter. I afdelingens prospekt kan man læse præcis hvad, en investeringsforeningsafdeling kan investere i.000
En investeringsforeningsafdeling er ejet af investorerne. Investorerne er derfor også automatisk medlemmer af foreningen.
Medlemmerne i de enkelte afdelinger deler på den måde omkostninger, tab og gevinster fra investeringerne i den enkelte afdeling.
De fleste investeringsforeninger er certifikatudstedende foreninger. De udsteder omsættelige investeringsforeningsbeviser, der ofte er børsnoterede, og frit kan købes og sælges af foreningens medlemmer.
Et investeringsbevis er en ejerandel i afdelingens samlede portefølje af værdipapirer. Det svarer altså til, at man har en indirekte ejerandel i alle de værdipapirer og konti som afdelingen har investeret i.
Sådan fungerer en investeringsforening
Når man køber et investeringsforeningsbevis kan det enten være et ’brugt’ bevis, hvis der samtidig er en anden investor, der ønsker at sælge, eller et nyt investeringsbevis, som foreningen udsteder.
Investeringsforeningen har en market maker der sikrer, at foreningens beviser altid både kan købes og sælges.
Når en afdeling i en investeringsforening udsteder nye beviser stiger formuen i afdelingen med værdien af det nye investeringsbevis. Investeringsforeningen køber og sælger løbende værdipapirer, sådan at der er en passende mængder kontanter i afdelingen.
Fordele ved investeringsforeninger
Der er en række fordele ved at investere i investeringsforeninger
1) Velegnet til både små og store beløb
Hvis man blot skal investere et mindre beløb, er det svært at sammensætte en portefølje af aktier eller obligationer, som giver tilstrækkelig risikospredning. Risikospredning er en ’grundlov’ for alle investeringer. Ved at sprede sine investeringer kan man sikre sig mod at miste hele investeringen, fordi man har sat alt på et bræt. En dygtig investeringsforening kan sammensætte en portefølje, der har pæne egenskaber i forhold til risikospredning og afkastmuligheder.
Når man køber investeringsforeningsbeviser, får man spredt sine investeringer ud på en række forskellige aktier eller obligationer, fordi man får en del af foreningens portefølje. Det er samtidigt muligt at tegne sig for både små og store beløb i investeringsforeningernes afdelinger. Samtidig kan man let øge eller nedbringe sine investeringer. Det er vigtigt, hvis man løbende sparer op til for eksempel pension eller hvis man løbende skal nedbringe sine investeringer i forbindelse med udbetaling af pension.
2) Investeringsforeninger kan nemt købes og sælges
I Danmark køber og sælger man investeringsforeningsbeviser gennem banker. Man kan som investor tale med sin bankrådgiver ved et møde eller på telefon og få rådgivning. Træffer man selv beslutningen om sin investering kan man også købe og sælge investeringsforeningsbeviser gennem sin netbank. Det er ofte noget billigere. Som investor skal man sikre sig, at man har fået tilstrækkelig rådgivning inden man handler på egen hånd.
3) Investeringsforeningerne er under offentligt tilsyn og kontrol
Danske investeringsforeninger er under konstant kontrol fra myndighedernes side. Finanstilsynet kontrollere investeringsforeninger ligesom de også fører tilsyn med bl.a. banker og andre pengeinstitutter. Foreningerne er også under revision.
Der er også en lang række kontroller og sikkerhedsforanstaltninger inde i foreningerne. Midlerne – altså pengene – opbevares i en depotbank, som løbende fører kontrol med aktiverne. Depotbanken kan kun handle med værdipapirerne, når de får instruktion fra det ansvarlige investeringsforvaltningsselskab. Investeringsforvaltningsselskabet sikrer, at den ansvarlige porteføljerådgiver altid lever op til de rammer, der gælder for afdelingen.
Investeringsforeninger er dog ikke forsikrede eller garanterede mod tab. Medlemmerne kan tabe penge på deres investeringer i foreningerne, da de enkelte bevisers værdi afhænger af værdien af afdelingens portefølje. Hvis positionerne i porteføljen mister værdi, fordi kurserne falder, så vil bevisets værdi ligeledes falde. Ofte beregnes værdien af et investeringsforeningsbevis mange gange i løbet af dagen.
Risikoen for at miste alle pengene er dog ganske lille. Det ville kræve, at eksempelvis alle aktierne i porteføljen taber al deres værdi, hvilket ikke er særligt sandsynligt. Det er dog vigtigt altid at huske, at man som ejer af investeringsforeningsbeviser kan tabe penge.
4) Professionel investering
Hvis man selv skal investere direkte i aktier eller obligationer, skal man foretage et stort stykke arbejde, hvis man vil sig mod unødige risici. Investeringsforeninger forvaltes af professionelle investorer, der har tid og ressourcer til at indsamles, analyseres og bearbejde store mængder af information.
Selv om man som investor altid bør vide, hvordan aktie- og obligationsmarkederne grundlæggende virker, betaler man som medlem af en investeringsforening en professionel porteføljemanager for at foretage det hårde arbejde og tage beslutningerne.
Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at investeringsforeninger ikke er en garanteret god investering. Nogle afdelinger er dyre, mens andre har dårlig afkast og resultater.
Danske investeringsforeninger får i gennemsnit gode vurderinger og ratings fra det internationale analysehus Morningstar, men der er selvfølgelig altid nogle investeringsforeninger der klarer sig bedre end andre.
Læs mere på siden Hvorfor investere i en investeringsforening.