Investeringsforeningen Maj Invest billede

Stabilitet med Maj Invest Pension

Opsparingsproduktet Maj Invest Pension er udviklet til at skabe stabilitet i din investering år efter år – også når usikkerheden tager over, og nervøsiteten melder sig på aktiemarkedet. Med et mix af flere typer obligationer og aktier med god spredning investerer du i et stabilt opsparingsprodukt med lave omkostninger, som har opnået 5 stjerner hos Morningstar i alle år siden lanceringen for 20 år siden.

Maj Invest Pension handles som andre værdipapirer, fx via din netbank eller investeringsplatform. Vi kan ikke love dig, at Maj Invest Pension altid trodser tyngdekraften, men vi gør vores bedste for at give din opsparing stabilitet – også i usikre tider.

• Stabilt afkast

Det gennemsnitlige historiske afkast har været stabilt. Læs mere

• Lave omkostninger

Investeringen er kendetegnet ved lave omkostninger. Læs mere

• 5 stjerner, Morningstar

Morningstar afkast høj/over middel med en gennemsnitlig riskovurdering. Læs mere

Sådan investerer du i Maj Invest Pension

 ▶ Åbn din handelsplatform

Søg på fondskoden DK0060004877 for at komme i gang

Investér

Om porteføljen

I en afdeling, der investerer i både aktier og obligationer, er den vigtigste investeringsbeslutning allokeringen mellem aktier og obligationer. Afkastforskellen mellem de to typer af aktiver kan være meget stor og vil ofte betyde mere end valget af det enkelte værdipapir.

Fordelingen mellem aktier og obligationer sker med udgangspunkt i en makroøkonomisk analyse. Analysen fokuserer på at identificere og analysere de dominerende makrotemaer og deres betydning for prissætningen af forskellige typer af aktiver. Analysen tager udgangspunkt i empiriske modeller og har som mål at:

Beregne den underliggende (fair) værdi af de enkelte typer af aktiver.
Fastslå, hvor meget den aktuelle prissætning afviger fra fair værdi.
Vurdere, hvordan den makroøkonomiske udvikling vil påvirke den fremtidige udvikling i fair værdi.
Konkret udmønter analysen sig i en vurdering af aktier, dvs. hvor attraktivt det er at investere i aktier. Vurderingen har fem trin og går fra ”meget negativ” til ”meget positiv”. I afdeling Pension omsættes vurderingen ”meget negativ” i praksis til 25-30 pct. aktier i porteføljen. ”Meget positiv” svarer til 45-49 pct. aktier.

Den del, som ikke investeres i aktier, investeres i obligationer. Er vi ”meget negative” på aktier, vil obligationer således udgøre 70-75 pct. af formuen.

Obligationsporteføljen sammensættes af fire typer af obligationer: realkreditobligationer, kreditobligationer, ”sikre” statsobligationer og statsobligationer med ”risiko”. Vægtningen af de forskellige obligationstyper fastsættes ud fra vores forventning til den fremtidige udvikling for de enkelte typer. Her indgår vores makroøkonomers vurdering af den globale økonomiske situation. Forventer vi bedre konjunkturer og en generelt positiv stemning, øges allokeringen til mere risikable obligationer. Gør det modsatte sig gældende, øges eksponeringen mod de mere sikre papirer. Det er ligeledes Maj Invests overordnede vurdering af økonomien, der bruges til at fastlægge afdelingens rentefølsomhed.

Aktieporteføljen består primært af større globale aktier og minder meget om Maj Invest Value Aktier. Afdelingen investerer i 25-35 aktier, som er kendetegnet ved at være undervurderede i forhold til selskabernes underliggende fundamentale og forretningsmæssige værdi. Afdelingens aktieudvælgelse følger en disciplineret valuetilgang, som er nærmere beskrevet under afdeling Value Aktier. 

Maj Invest Pension investerer ikke i aktier og obligationer fra selskaber med aktiviteter indenfor nedenstående områder, der følger definitionerne fra den internationale konsulentvirksomhed Sustainalytics:

  • selskaber med mere end 10 pct. af omsætningen indenfor produktion af tobaksprodukter.
  • selskaber med mere end 10 pct. af omsætning indenfor ejerskab eller drift af gambling-etablissementer.
  • selskaber med mere end 10 pct. af omsætningen indenfor produktion af voksenunderholdning.

Afdelingen er derudover underlagt samme normbaserede ESG-screening som de øvrige afdelinger i Maj Invest.

Loading...

Få mere information

Maj Invest Pension er en basisafdeling. Læs om afdelingens omkostninger eller læs mere om, hvad omkostninger betyder for din opsparing. Læs også afdelingens prospekt og dokumentet med central information. Afdelingen er udbyttebetalende.

Afdelingen kategoriseres efter artikel 8 i forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger (EU) 2088/2019.

Afdelingen kan blandt andet købes for pensionsmidler eller af selskaber. Køber du afdelingen for frie midler, skal være opmærksom på, at afdelingen beskattes som kapitalindkomst. Se satserne her. Læs mere om, hvor afdelingen er skattemæssigt egnet her.

Investeringsforeningen Maj Invest billede

Gustav Bundgaard Smidth, obligationschef
Ansvarlig for Maj Invest Pension

Gustav har mere end 20 års erfaring med obligationsinvesteringer og mere end 10 års erfaringer med balancerede produkter. Gustav kom til Maj Invest i 2011.

Investering indebærer risiko, og der er ingen garanti for afkast. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast eller lignende. Læs prospekt og PRIIP KID her før du investerer. Se Morningstar-rating her.

Bæredygtighedsrelaterede oplysninger

Den Europæiske Union (EU) har indført en række lovgivningsmæssige tiltag, herunder Sustainable Finance Disclosures Regulation (SFDR, Forordning (EU) 2019/2088). SFDR kræver, at porteføljeforvaltere sikrer gennemsigtighed i, hvordan bæredygtighed integreres i investeringsprocessen for de fonde, de forvalter.

Se bæredygtighedrelaterde oplysninger for Maj Invest Pension