Klik her for at printe

Fakta om ETF-fonde

ETF giver associationer til et bredt udbud af fonde fra internationale udbydere. Mange investorer forbinder ETF med lave omkostninger, passiv forvaltning og fokuserede investeringsområder.

ETF'erne fra Maj Invest er ikke indeksbaserede, men følger en semipassiv tilgang, der kombinerer aktiv udvælgelse af aktier med en indeksinspireret porteføljesammensætning.

Maj Invest er en dansk investeringsforening, og ETF'erne fra Maj Invest forvaltes i Danmark og er underlagt dansk regulering. Når du investerer via danske investeringsforeninger, skal du ikke betale depot- og valutagebyrer, hvilket oftest gælder udenlandske ETF'er.

Fakta

Navn: Afdelinger i serien hedder 'Maj Invest UCITS ETF [Investeringsområde]'

Typisk investor: Privatperson med frie midler eller pensionsmidler, fonde og virksomheder. Afdelingerne kan anvendes på en aktiesparekonto og under virksomhedsskatteordningen.

Skat: Afdelingerne er akkumulerende og lagerbeskattes som aktieindkomst ved investering for frie midler.

Omkostninger: Afdelingerne har en omkostningsprocent på 0,60 pct. p.a.

Struktur: Afdelingerne er en del af Investeringsforeningen Maj Invest og er underlagt samme regulering som de øvrige afdelinger.

Risikospredning: ETF'erne fra Maj Invest lever op til de almindelige spredningskrav for danske investeringsforeninger og investerer altid i mindst 25 forskellige aktier.

Børsnoteret: Afdelingerne er børsnoterede og kan købes gennem alle danske banker.

Ingen aktieudlån: Investeringsforeningen Maj Invest foretager ikke aktieudlån.