Klik her for at printe

Sådan investerer vi

Sådan invsterer vi i ETF-fonde fra Maj Invest

Porteføljen af selskaber i den enkelte ETF udvælges efter en fast metode.

Først identificeres den eller de værdikæder af selskaber, der indgår i afdelingens investeringsområde. Porteføljemanageren analyserer værdikæden og ser på blandt andet historiske data, vækst, rentabilitet og geografiske parametre.

Herefter findes de selskaber, det vil sige aktier, der indgår i værdikæderne. En vigtig parameter er aktiernes størrelse. Aktierne skal leve op til et minimum på både markedsværdi og daglig omsætning på børsen.

Aktierne udvælges
Der indgår altid mindst 25 og typisk 30-50 aktier i porteføljen for den enkelte afdeling. Selskaberne skal være en del af værdikæden til temaet, og en væsentlig del af omsætningen skal stamme fra temaet.

Markedsværdien af selskabet skal være mindst 500 mio. dollar for at komme med i afdelingen.


Investeringsproces

ETF-fondene er sektorspecifikke med investering i typisk 25-50 selskaber.

Aktieudvælgelsen er baseret på:

  • Relevans for temaet
  • Placering i temaets værdikæder

De enkelte aktiers initiale vægt i porteføljerne afhænger af selskabets:

  • Markedsværdi
  • Prissætning
  • Økonomiske nøgletal

Halvårlig balancering af porteføljen. In- og outflow placeres med respekt for initiale vægte.


Håndplukkede aktier

Mens mange ETF'er er indeksprodukter, der mekanisk følger et bestemt aktieindeks, så er ETF'erne fra Maj Invest sammensat af en porteføljemanager, der har analyseret området og de relevante selskaber. Efter analyse bliver selskaberne vægtet, så de initialt udgør enten 4½, 3 eller 1½ procent af porteføljen.

Vægtinddelingen afhænger af selskabets størrelse, pris og økonomiske nøgletal.

Vægtene vil ændre sig, efterhånden som de enkelte selskaber stiger eller falder i kurs. Hvert halve år balanceres porteføljen, så vægtene igen udgør 4½, 3 eller 1½ procent af porteføljen.

Risikospredning
Afdelingerne er som alle andre danske investeringsforeningsafdelinger underlagt 5/10/40-reglen. Det betyder, at et selskab maksimalt må udgøre 10 procent af afdelingens værdi. De aktier, der udgør mere end fem procent af fondens værdi, må sammenlagt udgøre højst 40 procent af fondens værdi. Som investor betyder det, at der altid vil være risikospredning mellem de enkelte aktier i porteføljen.

Få mere information om ETF-fonde fra Maj Invest her

ETF-fonde fra Maj Invest  Sådan køber du Fakta om ETF-fonde  Sådan investerer vi Lave omkostninger Værdikæder som værktøj Video Skat Spørgsmål og svar