Sådan beskattes du, når du investerer i ETF-fonde fra Maj Invest:
Frie midler og almindelig opsparing
ETF'erne fra Maj Invest er akkumulerende og lagerbeskattet. Det vil sige, at kursstigninger beskattes løbende som aktieindkomst efter et lagerprincip. Det betyder, at kursstigninger årligt beskattes, selv om andelene ikke er solgt.
Hvert år den 31. december opgøres kursstigninger på ikke-solgte andele, og beskatning finder sted. Har du haft tab, kan det modregnes i anden (fremtidig) aktieindkomst. Afdelingen udbetaler ikke udbytte, og der er derfor ikke udbytteskat.
Skat beregner automatisk din løbende skattebetaling for afdelingerne, hvis de kender din beholdning. Hvis ikke, kan du registrere dine beviser på skat.dk og få samme fordel.
Læs mere om skat ved investering for frie midler her.
Aktiesparekonto
ETF'erne fra Maj Invest er godkendt til brug på en aktiesparekonto. Afkastet på en aktiesparekonto opgøres efter lagerprincippet ved årets udgang og beskattes med 17 pct.
Dit pengeinstitut indberetter alle oplysningerne til Skattestyrelsen, og skatten beregnes og betales af pengeinstituttet via din aktiesparekonto.
Pensionsmidler
Det årlige afkast, du opnår ved at investere pensionsmidlerne på en kapital- eller ratepension, bliver beskattet med 15,3 pct. Hvis du et år har haft et negativt afkast på din pensionsordning, kan dette "skatteunderskud" fremføres og indregnes i skattegrundlaget for de kommende år.
Læs mere om skat ved investering af pensionsmidler her.
Virksomhedsskatteordningen
ETF-fondene fra Maj Invest er akkumulerende og kan bruges under virksomhedsskatteordningen. Se alle afdelinger fra Maj Invest, der kan bruges under virksomhedsskatteordningen her.
Få mere information om ETF-fonde fra Maj Invest her
ETF-fonde fra Maj Invest Sådan køber du Fakta om ETF-fonde Sådan investerer vi Lave omkostninger Værdikæder som værktøj Video Skat Spørgsmål og svar