Klik her for at printe

Det leder vi efter

Det leder vi efter i Maj Invest UCITS ETF Lifestyle & Obesity

Her investerer Maj Invest UCITS ETF Lifestyle & Obesity

En stadig større del af verdens befolkning bliver ældre og har brug for mere medicin. Samtidig er en fedmeepidemi årsag til en lang række livsstilssygdomme, der kræver behandling. Den stigende efterspørgsel gør området interessant for investorer.

Svær overvægt er i dag et af verdens største sundhedsmæssige problemer. Den globale fedmeepidemi vil beslaglægge op mod 5 pct. af BNP i samlet samfundstab i 2060, vurderer World Obesity Federation. Det forventes, at op mod en milliard mennesker vil være overvægtige inden 2030. En halv milliard mennesker lider af sukkersyge. Og begge grupper har større risiko for hjertekarsygdomme.

I takt med at antallet af mennesker med svær overvægt, diabetes og hjertekarsygdomme stiger, vokser behovet for effektive behandlinger også.

Invester i vægttab og sundhed
Denne del af sundhedssektoren repræsenterer derfor et område med potentiale for stor udvikling. Det skønnes, at en fjerdedel af verdens næsten 1 milliard overvægtige med et BMI over 30 enten har råd til eller er omfattet af programmer, der giver adgang til vægttabsmedicin. I 2024 er der ca. 17 millioner mennesker, som får vægttabsmedicin. Markedet kan derfor vokse 12-15 gange, jf. analysehuset Jeffries.

Især det naturlige hormon GLP-1, som indgår i præparater som Wegovy fra Novo Nordisk og Zepbound fra Eli Lilly, har vakt stor interesse, fordi lægemidlet effektivt kan behandle både diabetes og overvægt. GLP-1 hjælper patienter med at kontrollere blodsukkerniveauet og reducere kropsvægten: To af de største sundhedsmæssige udfordringer i verden i dag.

Livslang behandling
Hjertekarsygdomme, som omfatter alt fra forhøjet blodtryk til hjertesvigt, er en af de mest almindelige dødsårsager globalt. Hjertekarsygdomme kræver ofte livslang behandling, og det gør markedet for behandling af hjertekarsygdomme meget stabilt. Flere medicinalselskaber arbejder på at udvikle nye løsninger, som kan forbedre patienternes livskvalitet, forlænge deres levetid og reducere sygdommens progression.

Selskaber inden for hjertekarsygdomme skønnes i gennemsnit at vokse op mod 8 pct. Vækstestimaterne er baseret på markedstal fra IDF/Global Market Insights og Jeffries.

For investorer er selskaber, der udvikler behandlinger for hjertekarsygdomme, interessante på grund af det konstante behov for flere, nye og bedre lægemidler. Hjertekarsygdomme dækker over en bred gruppe af lidelser, der påvirker hjertet og blodkarrene. De omfatter blandt andet problemer med forhøjet blodtryk, åreforkalkning, hjerteanfald og hjertesvigt. Hjertekarsygdomme er en af de mest almindelige årsager til dødsfald og udgør en stor sundhedsmæssig byrde, fordi de ofte er kroniske og kræver livslang behandling.

Også udbydere af medicin til diabetikere oplever en øget efterspørgsel og en skønnet vækstrate på 8 pct. Uden ordentlig behandling kan diabetes føre til alvorlige komplikationer som nyresvigt, blindhed og amputationer.

Få konkurrenter
For investorer er området også interessant, fordi det kan være svært for nye virksomheder at komme ind på markedet, der kræver store udgifter til forskning og udvikling.


Overvægt er et globalt problem og repræsenterer et område med potentiale for stor udvikling

  • 800-1.000 mio. mennesker er overvægtige med et BMI over 30
  • En fjerdedel skønnes at have råd til fedmemedicin
  • Markedet for fedmemedicin/GLP-1 kan 15-dobles
  • Følgesygdomme knyttet til overvægt øger markedsomfanget yderligere

En langsigtet investeringsmulighed

Porteføljen i Maj Invest UCITS ETF Lifestyle & Obesity består af selskaber inden for et område med potentiale for stor udvikling, god indtjeningshistorik og høje indgangsbarrierer. Selskaberne er koncentreret inden for hjertekarsygdomme, diabetes og GLP-1 til behandling af fedme.