Klik her for at printe

Solar Wind Nuclear

Maj Invest UCITS ETF Solar Wind Nuclear - DK0063179288

Maj Invest UCITS ETF Solar Wind Nuclear - DK0063179288

Afdelingen kan investere i selskaber inden for solenergi, vindenergi og atomkraft. Den grønne omstilling kræver enorme investeringer, og derfor er det interessant at investere i sol, vind og atomkraft.

Den grønne omstilling er måske verdens største udfordring. Hvis den menneskeskabte co2-udledning skal bremses, er det nødvendigt at skifte fossile brændstoffer som særligt olie og kul ud med vedvarende energikilder. Især atomkraft er et overset område blandt nogle investorer.

Solenergi, vindenergi og atomkraft er væsentlige for at øge den globale elektrificering. Maj Invest UCITS ETF Solar Wind Nuclear giver mulighed for at investere i et område med vækstrater på 10-15 pct. ifølge estimater fra IEA.

Sol, vind og atomkraft bliver afgørende for den grønne omstilling. Samtidig med at området udgør spændende muligheder for investorer, kan teknologierne bidrage til en mere bæredygtig fremtid.

”Investeringer i vedvarende energi bliver massive,” siger Torsten Bech, der er aktiechef for tematiske aktiestrategier i Maj Invest. Vækstrater for de tre investeringsområder forventes at blive i størrelsesordenen 10-15 pct. om året over de kommende år ifølge estimater fra IEA.

Omkring en fjerdedel af Europas elektricitet kommer i 2024 fra a-kraft. Mens sol og vind længe har været i fokus, har atomkraft delt vandene. Nogle lande er begejstrede for atomkraft, mens andre ikke ser det som en mulighed.

De kommende årtier vil være kendetegnet ved en hastig udvidelse af vedvarende energi, og derfor er der for investorer et potentiale i området. Ved at investere i grøn energi kan du ikke blot skabe et økonomisk afkast, men også bidrage til en mere bæredygtig og kulstoffri fremtid for kommende generationer.

Maj Invest ETF UCITS Solar Wind Nuclear giver investorer mulighed for at investere målrettet i fossilfri energikilder: værdikæderne bag solenergi, vindenergi og atomkraft. Læs mere om afdelingens investeringsområde her.

Som investor bør man være opmærksom på, at investering er forbundet med risiko, og at afdelinger med et smalt investeringsområde må forventes at svinge mere i værdi end afdelinger med et bredere investeringsområde.

Afdelingen kan indgå som et element i en portefølje, hvis man som investor synes, at det er særligt interessant. Samtidig er omkostningerne for investorer mindre, end hvis man investerer i typiske, klassiske investeringsprodukter.


Få mere information om afdelingen

​Få flere fakta om afdelingen, og læs om investeringsbeslutningerne her. Læs om afdelingens omkostninger her. Læs også afdelingens prospekt og dokumentet med central information. Afdelingen er akkumulerende.

Afdelingen kategoriseres efter artikel 8 i forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger (EU) 2088/2019.

Afdelingen kan blandt andet købes for frie midler, pensionsmidler, på en aktiesparekonto, under virksomhedsskatteordningen eller af selskaber. Læs mere om, hvor afdelingen er skattemæssigt egnet her. Ved investering for frie midler lagerbeskattes afdelingen som aktieindkomst.