Denne artikel er fra 'Ugeskrift for investorer', som udgives af Fondsmæglerselskabet Maj Invest (investeringsforeningens porteføljeforvalter). Læs hele ugeskriftet her og tilmeld dig fremtidige udgaver på mail her.
Prisen på en tønde Brent-råolie er igen under 70 dollar. Weekendens amerikanske angreb på iranske atomfaciliteter blev ikke en katalysator for ny uro på oliemarkedet – tværtimod.
- Olieprisen faldt mandag med 7,2 pct.
- Det var det største endagsfald i næsten tre år.
Det iranske gengældelsesangreb mod amerikanske militærbaser i Mellemøsten virkede symbolsk. Det var varslet på forhånd, og skaderne var meget begrænsede. Kort efter indgik Israel og Iran en våbenhvile. Overordnet tolkede markedet situationen som deeskaleret.
I sidste uge beskrev vi, at Irans olieeksport består af 2 mio. tønder dagligt. Men at OPEC-landene tilsammen har 4,4 mio. tønder i daglig overskydende kapacitet i 2025. Så selv hvis situationen var eskaleret, ville oliemarkedet godt have kunnet absorbere stødet.
Markedet ser Israel som den klare vinder af konflikten. På trods af stor uro satte det israelske aktieindeks, Tel Aviv-125, ny kursrekord undervejs. Siden Hamas' angreb på Israel i oktober 2023 er indekset steget næsten 60 pct. – i en periode præget af militære eskalationer med både Hamas, Hizbollah og Iran.
Det store spørgsmål er nu, om freden bliver varig. USA's præsident Trump vil være godt tilfreds med, at bombeangrebet mod Iran var nok til at sikre en våbenhvile. Trump lovede sine vælgere at afslutte krige, men Iran-bombningen sender i visse vælgerkredse det modsatte signal. Men amerikanske medier har sået tvivl om omfanget af skaderne på de iranske atomfaciliteter. Trump har ellers hævdet, at de blev tilintetgjort.
Tiden vil vise, hvem der har ret. Men spørgsmålet er, om Israel vil være tilfreds, hvis Irans atomprogram hurtigt kan genopbygges.