Denne artikel er fra 'Ugeskrift for investorer', som udgives af Fondsmæglerselskabet Maj Invest (investeringsforeningens porteføljeforvalter). Læs hele ugeskriftet her og tilmeld dig fremtidige udgaver på mail her.
Mens Europa fortsat kæmper for at få gang i innovation og vækst, øger amerikanske banker deres investeringer i fremtidens industrier.
JPMorgan har netop lanceret en ny fond på 10 mia. dollar, der skal foretage direkte ventureinvesteringer (investeringer med risikovillig kapital i unoterede virksomheder) i primært amerikanske virksomheder.
Fondens formål er at:
- styrke amerikansk industri.
- mindske afhængigheden af udenlandske forsyningskæder.
- holde USA førende på områder, der er kritiske for sikkerhed og forsyning.
En af fondens første investeringer gik til et guldmineprojekt i Idaho på 75 mio. dollar og markerer en symbolsk såvel som konkret satsning på amerikanske råstoffer og selvforsyning.
JPMorgans satsning står i skarp kontrast til Europa, hvor privat risikovillig kapital fortsat er langt mindre udbredt.
Ifølge Draghi-rapporten udgør de europæiske ventureinvesteringer kun en tredjedel af det amerikanske niveau, målt i forhold til BNP.
Der er især følgende forhold, der holder europæiske banker fra samme strategi:
- Lavere afkast på investeringer end i USA.
- Færre muligheder for at dele risiko med private investorer.
For Europa er udfordringen ikke blot at få mere kapital i omløb, men at skabe rammer, der kan matche den amerikanske handlekraft.
Draghi-rapporten peger på behovet for større kapitalmarkeder, enkel regulering og et reelt fælles europæisk investormarked – alt sammen nødvendigt for, at Europa kan konkurrere globalt.
På kort sigt får USA et forspring i ejerskabet af fremtidens strategiske ressourcer. På længere sigt risikerer EU at stå på sidelinjen, hvis unionen ikke tør tage springet fra regulering til risikovillighed.