
Denne artikel er fra 'Ugeskrift for investorer', som udgives af Fondsmæglerselskabet Maj Invest (investeringsforeningens porteføljeforvalter). Læs hele ugeskriftet her og tilmeld dig fremtidige udgaver på mail her.
De amerikanske techgiganter har cementeret deres dominans. Deres ydelser er ikke blot populære – de udgør selve rygraden i den digitale verdens infrastruktur. Derfor står selskaberne også stærkt rustet, hvis økonomien vender.
De investerer stadig flere penge i at styrke deres position. Det ses tydeligt i stigende anlægsinvesteringer (CapEx) og udgifter til forskning og udvikling (F&U). Fra 2012 til 2024 har:
- Meta øget udgifterne til F&U og CapEx med 27x.
- Amazon øget udgifterne til det samme med 17x.
- Apple, Microsoft og Alphabet øget udgifterne med henholdsvis 3,4x, 5,5x og 10x.
Fem af verdens største techvirksomheder – Apple, Microsoft, Alphabet, Amazon og Meta – brugte tilsammen over 200 mia. dollar på investeringer og forskning & udvikling i 2024. Det sender et klart signal: De har ikke blot overskud, men investerer massivt i fremtiden.
Det giver næppe længere mening at tale om “big tech” som én sektor blandt mange. De udgør selve motoren i det moderne erhvervsliv. Uden dem: dårligere cloud-løsninger, dårligere AI-løsninger og dårligere IT-software. Netop derfor er efterspørgslen på deres produkter og ydelser bemærkelsesværdigt stabil – selv når renterne stiger, eller geopolitikken larmer.
Deres rolle er ikke blot kommerciel. De fungerer som digital infrastruktur – på linje med elnet og motorveje. Derfor er det ikke overraskende, at de klarer sig godt i perioder med højere renter og lavere vækst.
Som en modpol vil Digitaliseringsministeriet udfase Microsoft. Det bliver interessant at se, om det bliver en succes. I det store billede flytter det dog ikke engang en decimal på bundlinjen for de store techvirksomheder.