Indkaldelse til ordinær generalforsamling
26. marts 2026
Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Investeringsforeningen Maj Invest den 23. april 2026, kl. 13.30, på Nationalmuseet (Festsalen), Ny Vestergade 10, 1471 København K.
Indkaldelse med angivelse af dagsorden og bilag kan ses nedenfor.
Afgivelse af fuldmagt og tilmelding kan ske i investorportal via foreningens hjemmeside, https://majinvest.dk/kontakt-og-information/investorportal.
Sidste frist for afgivelse af stemme, fuldmagt eller tilmelding er den 16. april 2026.
Dagsorden, de fuldstændige forslag samt årsrapport 2025 med tilhørende revisionspåtegning, vil være fremlagt til eftersyn på foreningens kontor fra og med den 26. marts 2026.
Med venlig hilsen
Investeringsforeningen Maj Invest
Investeringsforeningen Maj Invest
Ordinær generalforsamling torsdag den 23. april 2026, kl. 13.30
Nationalmuseet, Festsalen
Ny Vestergade 10, 1471 København K
Dagsorden
Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår
Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse, forslag til anvendelse af årets resul-tat, eventuelt forslag til anvendelse af provenu ved formuerealisationer, samt god-kendelse af honorar til bestyrelsen, jf. vedtægternes § 22, stk. 6
Der henvises til bilag 1 til dagsordenen.Valg af medlemmer til bestyrelsen
Der henvises til bilag 1 til dagsordenen.Valg af revisor
Der henvises til bilag 1 til dagsordenen.Forslag fremsat af medlemmer eller bestyrelsen
Der henvises til dagsordenens bilag 1 og bilag 2.Eventuelt
Tilmelding, afgivelse af stemme eller fuldmagt kan ske via investorportalen på foreningens hjemmeside, majinvest.dk. Sidste frist er 16. april 2026.
Dagsorden og de fuldstændige forslag, herunder udkast til nye vedtægter for foreningen, samt Årsrapport for 2025 med tilhørende revisionspåtegning vil være fremlagt til eftersyn på foreningens kontor fra og med den 26. marts 2026 og kan endvidere hentes på majinvest.dk.
Adgangskort, som er bestilt via medlemsportalen, vil blive sendt ud elektronisk via e-mail til den e-mailadresse, der er angivet i portalen ved tilmeldingen. Adgangskortet skal medbringes til generalforsamlingen elektronisk eller i printet version.
Bestyrelsen
Bilag 1 til dagsorden
Bestyrelsens forslag til behandling på Investeringsforeningen Maj Invests ordinære generalforsamling den 23. april 2026, jf. dagsordenens punkt 2, 3, 4 og 5
Ad dagsordenens punkt 2 (Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse, forslag til anvendelse af årets resultat og eventuelt forslag til anvendelse af provenu ved formuerealisationer samt godkendelse af bestyrelsesmedlemmernes honorar, jf. vedtægternes § 22, stk. 6):
Bestyrelsen indstiller et samlet honorar for 2025 på kr. 1.137.500 til generalforsamlingens godkendelse. Samtidig indstilles det, at bestyrelseshonoraret er uændret for 2026.
Ad dagsordenens punkt 3 (valg af medlemmer til bestyrelsen):
Bestyrelsen afgår hvert år som følge af vedtægternes bestemmelse om valgperiode.
Bestyrelsen foreslår genvalg af cand.mag. Anita Baun Hørdum, cand.polit. Charlotte Esmaralda Kamp, direktør Henrik Normann, professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen og direktør Peter Damgaard Jensen.
Oplysning om de siddende medlemmers kompetencer og øvrige ledelseshverv fremgår af årsrapporten.
Ad dagsordenens punkt 4 (valg af revisor):
Foreningens hidtidige revisor, EY Godkendt Revisionspartnerselskab, har været revisor for foreningen i 19 år og skal derfor i henhold til gældende regler fratræde efter 20 år, hvilket er efter aflæggelsen af årsrapporten 2025.
Bestyrelsen har derfor i samarbejde med foreningens investeringsforvaltningsselskab afviklet en udbudsproces. Processen har haft til formål at sikre, at der indstilles en ny revisor, som har de nødvendige kompetencer og erfaring med revision af børsnoterede investeringsforeninger.
På baggrund heraf foreslår bestyrelsen nyvalg af PriceWaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som foreningens revisor (CVR-nr. 33 77 12 31).
Ad dagsordenens punkt 5 (Forslag fremsat af medlemmer eller bestyrelsen):
Der er ikke indkommet forslag fra medlemmerne til behandling på generalforsamlingen.
Bestyrelsen fremsætter forslag om:
a. Navneændring på afdeling Forsvarsaktier KL
Afdeling Forsvarsaktier KL indstilles til navneændring til UCITS ETF Defence & Cybersecurity Udloddende.
Da ETF’er normalt er akkumulerende, understreges det, at afdelingen er udbyttebetalende ved at lade det fremgå af navnet.
Afdelingen har samme investeringsprofil som afdeling UCITS ETF Defence & Cybersecurity, men adskiller sig som nævnt på udlodningsprofil.
Beslutning om ændring af navn i afdelingen tilkommer på generalforsamlingen investorerne i Forsvarsaktier KL, jf. vedtægternes § 21.
b. Præcisering af investeringspolitik for udvalgte afdelinger
En række af foreningens afdelinger, jf. nedenfor, har mulighed for at investere i ikke-børsnoterede amerikanske virksomhedsobligationer, der handles på OTC-Fixed Income-markedet. Der gælder en række kriterier ved investering på dette marked, som fremgår af investeringspolitikken i vedtægternes § 6.
Dette gælder for følgende afdelinger:
- Globale Obligationer
- Globale Obligationer Akkumulerende KL
- Grønne Obligationer KL
- High Income Obligationer
- Opsparing
- Opsparing høj aktieandel
Bestyrelsen stiller forslag om, at vedtægternes § 6 opdateres, så kriterierne for at investere på OTC Fixed Income-markedet ændres, for derved at give ovennævnte afdelinger bedre mulighed for opnå den ønskede eksponering på en omkostningseffektiv måde inden for deres investeringspolitik og -strategi.
Vedtægtsformuleringen indstilles ændret fra:
Afdelingen kan herunder investere i ikke-børsnoterede amerikanske virksomhedsobligationer, der handles på OTC-Fixed Income-markedet, som er reguleret af FINRA (Financial Industry Regulatory Authority) og indirekte af SEC via godkendelse af mæglerne. De værdipapirer, der handles på OTC-Fixed Income-markedet, er af vidt forskellig kvalitet og opfylder alene de almindelige amerikanske betingelser for udste-delse af virksomhedsobligationer.
I det omfang afdelingen investerer i amerikanske virksomhedsobligationer, skal disse på investeringstidspunktet opfylde nedenstående:
- Udstedelsen skal have en kursværdi på mindst 100 mio. USD eller modværdien heraf i anden valuta.
- En kreditvurdering, der ikke er lavere end CCC- (Standard & Poor’s) henholdsvis Caa3 (Moody’s), dog kan op til 10 pct. af afdelingens formue investeres i ikke-ratede obligationer.
- Regelmæssig prisstillelse hos mindst to internationale investeringsbanker/børsmæglere.
Det skal oplyses, at afdelingens investeringer kan indebære en høj kreditrisiko, idet der kan investeres i obligationer, hvor udstederen og/eller udstedelsen betegnes ”speculative grade” eller ”high yield”, dvs. har en rating lavere end BBB- (Standard & Poor’s) eller Baa3 (Moody’s), samt i ikke-ratede obligationer.
Til
Investeringer på det amerikanske OTC Fixed Income marked vil primært blive foretaget i udstedelser med en størrelse på USD 25 mio. eller derover. Kreditvurderingen af værdipapirerne i afdelingen vil primært være lavere end BBB hos Standard & Poor’s (S&P) eller tilsvarende hos Moody’s eller et andet internationalt, anerkendt kreditvurderingsbureau. Afdelingen kan sekundært investere i udstedelser med en kreditvurdering lig med eller højere end BBB. Afdelingen kan foretage investeringer i såvel likvide som mindre likvide værdipapirer i det amerikanske OTC Fixed Income marked.
For alle afdelinger gælder, at vedtægtsændringerne ikke skal betragtes som en ændring af afdelingernes strategi.
For afdeling High Income Obligationer indstilles endvidere en tilpasning af beskrivelsen af afdelingens overordnede investeringsområde, så formuleringen er i tråd med de øvrige obligationsafdelinger.
Fra
Afdelingen investerer fortrinsvis i højtforrentede globale stats- og virksomhedsobligationer med høj risiko.
Ved højtforrentede globale statsobligationer forstås statsobligationer udstedt af emerging markets-lande samt øvrige lande med en lav kreditvurdering. Ved højtforrentende globale virksomhedsobligationer forstås virksomhedsobligationer udstedt af virksomheder med en lav kreditvurdering.
Afdelingen kan endvidere for en mindre del af formuen investere i stats- og virksomhedsobligationer med lav risiko. Obligationer med lav risiko vil typisk være udstedt af lande eller udstedere med en høj kreditvurdering.
Til
Afdelingen kan investere i højtforrentede obligationer og lignende instrumenter med høj risiko, herunder globale stats- og virksomhedsobligationer.
Ved højtforrentede globale statsobligationer forstås statsobligationer udstedt af emerging markets-lande samt øvrige lande med en lav kreditvurdering. Ved højtforrentende globale virksomhedsobligationer forstås virksomhedsobligationer udstedt af virksomheder med en lav kreditvurdering.
Afdelingen kan endvidere for en mindre del af formuen investere i stats- og virksomhedsobligationer med en mellem eller høj kreditvurdering.
De foreslåede ændringer kan ses i deres helhed i Bilag 2
Beslutning om præcisering af investeringspolitik i den enkelte afdeling tilkommer på generalforsamlingen investorerne i den enkelte afdeling, jf. vedtægternes § 21.
c. Tilpasning af bestemmelse om navnenotering
Bestyrelsen indstiller en tilpasning af formuleringen i vedtægternes afsnit om Andele i foreningen, § 11 stk. 4, så ordlyden er i overensstemmelse med standardvedtægter for investeringsforeninger.
Formuleringen indstilles ændret fra:
Stk. 4. Andelene skal lyde på navn og noteres i foreningens bøger.
til
Stk. 4. Andelene udstedes til ihændehaveren, men kan på begæring over for det kontoførende institut eller et af dette anført noteringssted noteres på navn i foreningens bøger.
Den foreslåede ændring kan ses sin helhed i Bilag 2.
Beslutning om ændring af vedtægterne træffes i henhold til bestemmelserne i vedtægternes § 21.
d. Implementering af likviditetsstyringsværktøjer, tilføjelse af nyt § 17 til vedtægterne samt konsekvensrettelse heraf
Bestyrelsen stiller forslag om at tilføje en ny § 17 til vedtægterne, som beskriver de likviditetsstyringsværktøjer, der kan vælges for foreningens afdelinger, jf. punkt e).
Likviditetsstyringsværktøjer skal beskytte eksisterende investorer mod, at afdelingerne kommer i likviditetsproblemer som følge af uventede indløsninger, enten fra større investorer eller som resultat af en række kumulative indløsninger. Hensigten er at give forvaltere af åbne fonde bedre muligheder for likviditetsstyring og dermed af beskyttelsen af investorernes interesser. Likviditetsstyringsværktøjer består således af en række regulerede metoder til at prisfastsætte indløsnings- eller emissionspriser samt metoder til udskillelse af aktiver og suspension.
Som følge af den indstillede tilføjelse ændres den efterfølgende nummerering af vedtægternes paragraffer samt krydshenvisninger, jf. Bilag 2.
Beslutning om ændring af vedtægterne træffes i henhold til bestemmelserne i vedtægternes § 21.
e. Implementering af likviditetsstyringsværktøjer, tilføjelse i § 6
Bestyrelsen stiller forslag om, at der i vedtægternes § 6, for alle afdelinger i foreningen tilføjes, hvilke likviditetsstyringsværktøjer, i henhold til dagsordenens punkt d), den enkelte afdeling kan anvende.
Forslaget stilles med henvisning til, at de af investorerne godkendte anvendte likviditetsværktøjer for de enkelte afdelingers vedkommende skal fremgå af vedtægterne i henhold til lov om investeringsforeninger m.v.
De valgte likviditetsstyringsværktøjer er indstillet på baggrund af, hvad der allerede har været anvendt i foreningens afdelinger, samt hvad der vurderes hensigtsmæssigt for afdelinger med de respektive investeringspolitikker.
Den fulde ordlyd af den ændrede bestemmelse for den enkelte afdeling fremgår af Bilag 2.
Beslutning om ændring af vedtægterne træffes i henhold til bestemmelserne i vedtægternes § 21.
f. Tilpasning af afsnit om afdelingernes vedtægtsbestemte omkostningsloft
Bestyrelsen indstiller en ændring af vedtægternes afsnit om Administrationsomkostninger, § 27, stk. 5.
Bestyrelsen indstiller at afsnittet, der nu har et generelt loft for de samlede administrationsomkostninger, herunder omkostninger til bestyrelse, administration, investeringsrådgivning og -forvaltning, it, revision, tilsyn, markedsføring, formidling og depotselskabet ikke må overstige 1,75 pct af den gennemsnitlige formueværdi af afdelingen eller andelsklassen inden for regnskabsåret ændres, så det opdeles i tre afsnit med følgende ordlyd:
Stk. 5 De samlede administrationsomkostninger, herunder omkostninger til bestyrelse, administration, investeringsrådgivning og -forvaltning, it, revision, tilsyn, markedsføring, formidling og depotselskabet må for afdelingerne UCITS ETF AI & Semiconductor, UCITS ETF Asian Tech KL, UCITS ETF Defence & Cybersecurity, UCITS ETF Defence & Cybersecurity Udloddende, UCITS ETF Globale Udbytteaktier KL, UCITS ETF Guld, Sølv & Miner, UCITS ETF Lifestyle & Obesity, UCITS ETF Metaller & Elektrificering KL, UCITS ETF Solar Wind Nuclear, Danske Obligationer, Globale Obligationer, Globale Obligationer Akkumulerende KL, Grønne Obligationer KL, High Income Obligationer, Opsparing og Opsparing høj aktieandel ikke overstiger 1,25 pct. af den gennemsnitlige formueværdi af afdelingen eller andelsklassen inden for regnskabsåret.
For afdeling Danske Aktier KL, Vækstaktier KL, Value Aktier KL og Value Aktier Akkumulerende KL må de samlede administrationsomkostninger ikke overstige 1,75 pct. af den gennemsnitlige formueværdi af afdelingen eller andelsklassen inden for regnskabsåret.
For afdeling Emerging Markets Value KL og Globale Aktier non fossil KL må de samlede administrationsomkostninger ikke overstige 2,00 pct. af den gennemsnitlige formueværdi inden for regnskabsåret.
Den fulde ordlyd af den ændrede bestemmelse fremgår af Bilag 2.
Beslutning om ændring af vedtægterne træffes i henhold til bestemmelserne i vedtægternes § 21.
BILAG 2 TIL DAGSORDEN
Hent dagsorden i pdf inkl. vedtægter med markerede ændringer.