Klik her for at printe

Forløb af ordinær generalforsamling

24. apr. 2025

Investeringsforeningen Maj Invest har i dag den 24. april 2025 afholdt ordinær generalforsamling. Medlemmerne tog beretningen til efterretning og godkendte årsrapporten for 2024, herunder tillige de foreslåede udbytter for foreningens udbyttebetalende afdelinger for 2024, samt bestyrelseshonorar.

Udbytterne, som alle blev udbetalt aconto i slutningen af januar 2025, fremgår af skemaet nedenfor:

Afdeling ISIN Udbytte for 2024 i kr. pr. andel
Danske Aktier DK0060005171 8,50
Vækstaktier DK0060005254 48,80
Value Aktier DK0060005338 26,60
Globale Aktier non fossil DK0061074432 18,60
Emerging Markets Value DK0060522316 9,90
Planet & People DK0060157196 0,00
Danske Obligationer DK0060005098 1,70
Globale Obligationer DK0060004950 3,00
Grønne Obligationer DK0061281060 2,50
High Income Obligationer DK0060642809 6,20
Pension DK0060004877 14,40

Til foreningens bestyrelse genvalgtes direktør Henrik Normann, professor dr.jur. Mads Bryde Andersen, cand.polit. Charlotte Esmaralda Kamp, cand.mag. Anita Baun Hørdum og direktør Peter Damgaard Jensen.  

Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Henrik Normann som formand og Mads Bryde Andersen som næstformand.

E&Y Godkendt Revisionspartnerselskab (CVR-nr. 30 70 02 28) blev genvalgt som foreningens revisor.

Der var ikke indkommet forslag fra foreningens medlemmer til behandling på generalforsamlingen.

Bestyrelsen fremsatte i henhold til dagsordenens punkt 5 a) - d) forslag om navneændringer, sammenlægning af andelsklasser samt vedtægtsændringer, som nærmere beskrevet i indkaldelsen med tilhørende bilag.

Generalforsamlingen godkendte de fremsatte forslag, som nu afventer Finanstilsynets godkendelse.

Der var ikke yderligere til behandling på generalforsamlingen.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst Lise Bøgelund Jensen, direktør i foreningens administrationsselskab, Wealth Fund Partners A/S, på telefon 33 28 28 28. 

Med venlig hilsen

Investeringsforeningen Maj Invest
v/Wealth Fund Partners A/S