Et foreløbigt overslag over udbytterne for 2021 viser, at udbytterne generelt er høje.
Vær opmærksom på negative renter
Når udbytterne udbetales, falder kursen på investeringsbeviserne tilsvarende. Som investor betyder det, at en væsentlig del af kursværdien udbetales kontant som udbytte for flere afdelinger i Maj Invest.
Brug automatisk geninvestering
For mange investorer vil det derfor være en fordel at gøre brug af foreningens tilbud om automatisk geninvestering. Med automatisk geninvestering udbetales udbyttet som nye investeringsbeviser i stedet for som kontanter. På den måde undgår man efterfølgende udgifter til geninvestering af den del af udbyttet, som man ikke ønsker at bruge. Samtidig sikrer man sig, at formuen uændret er investeret.
Læs mere om fordelene ved automatisk geninvestering her.
Hvad hvis jeg skal bruge noget af udbyttet kontant?
Skal du kun bruge en del af dit udbytte og geninvestere resten, vil det ofte være fordelagtigt at tilmelde sig automatisk geninvestering af udbytte. Så kan du sælge et antal investeringsbeviser den dag, det passer dig at få ”udbytte”. På den måde bestemmer du selv både størrelsen af dit "udbytte" og hvilken dag, du ønsker at hæve dit "udbytte". Samtidig er omkostningen ved selv at geninvestere et stort beløb ofte større end omkostningen ved selv at sælge beviser for et mindre beløb.
Hvordan gør jeg?
Hvis du ønsker at gøre brug af automatisk geninvestering, skal du rette henvendelse til egen bank. Du kan evt. gøre brug af denne blanket, som skal afleveres i din egen bank i god tid før udbetalingen af udbytter.
Har du brug for hjælp?
Ring til vores hotline på 33 38 73 33 og hør mere om, hvornår det er en fordel at benytte sig af automatisk geninvestering.
Hvor store bliver udbytterne?
Nedenfor er angivet de forventede udbytter for 2021 for børsnoterede afdelinger og andelsklasser. Beregningerne er baseret på data ultimo december 2021. Bemærk venligst, at de endelige og reviderede udbytter kan afvige væsentligt fra de forventede udbytter, som fremgår af tabellen nedenfor.
Foreløbig tidsplan for aconto-udbetaling af udbytte for 2021:
- 7. februar 2022: Aconto-dag og sidste dag for handel med beviser inkl. udbytte for 2021
- 8. februar 2022: Udbyttet fragår, og Investeringsbeviserne handles uden udbytte for 2021
- 10. februar 2022: Udbyttet er til disposition på investors konto
De endelige udbytter og dato for udbetaling offentliggøres i februar 2022.
Afdeling | ISIN | Forventet udbytte for 2021 i kr. pr. andel |
Danske Aktier | DK0060005171 | 31,10 |
Vækstaktier | DK0060005254 | 19,90 |
Value Aktier | DK0060005338 | 15,90 |
Value Aktier SRI+ | DK0061074432 | 10,10 |
Emerging Markets Value | DK0060522316 | 3,90 |
Global Sundhed | DK0060157196 | 22,50 |
Danske Obligationer | DK0060005098 | 0,90 |
Globale Obligationer | DK0060004950 | 1,20 |
Grønne Obligationer | DK0061281060 | 1,40 |
High Income Obligationer | DK0060642809 | 3,10 |
Pension | DK0060004877 | 8,30 |