Klik her for at printe

Nyt fra Maj Invest

158. udgave - februar 2024

Udbytter udbetalt
Foreningens afdelinger har nu udbetalt udbytter for 2023. Udbyttet var til disposition på investors konto den 2. februar. Se udbytterne her.

Husk, når udbytterne udbetales, falder kursen tilsvarende.
Når foreningen udbetaler udbytter til investorerne, så falder værdien af det enkelte investeringsbevis tilsvarende. Læs mere om sammenhængen mellem udbytter og kurs her.

Geninvester dit udbytte
Husk at geninvestere dit udbytte, hvis du vil holde formuen intakt. Du kan allerede nu tilmelde næste års udbytter til automatisk geninvestering. Læs om fordelene her.


Ring til hotline på 33 38 73 33
Har du spørgsmål til udbetaling af udbytte, geninvestering eller andet, er du mere end velkommen til at kontakte foreningens hotline.


Aktiemarkederne kom godt fra start
Det nye aktieår kom overordnet set godt fra start med positive afkast i de fleste af de store regioner. Det dominerende narrativ ved månedens udgang var fortsat, at 2024 vil byde på faldende renter, men fortsat økonomisk vækst og stærk beskæftigelse. Der forventes positiv indtjeningsvækst, i særdeleshed drevet af teknologisektoren og af selskaber med eksponering mod AI. Her står amerikanske selskaber i markedets øjne bedre positioneret end europæiske, og afkastet i USA var cirka dobbelt så højt som i Europa.

Det bedste marked i januar var imidlertid Japan, hvor investeringerne fra udenlandske investorer steg markant. En væsentlig del af disse investeringer kom fra investorer i Kina, hvor det lokale aktiemarked kom rigtig dårligt fra start med et fald på mere end 8 pct. Der er markante udfordringer for kinesisk økonomi i øjeblikket, hvilket ikke mindst skyldes massive problemer i ejendomssektoren. Igen blev solaktierne ramt, men også aktier inden for batterifremstilling og elbilproduktion havde det meget svært.

Obligationsmarkederne
Vi gik ud af det forgangne år med et markant rentefald, der tog til mod årets afslutning. Rentefaldet blev formentlig forstærket af mindre risikoappetit og likviditet som følge af jul og årsafslutning, hvor vi ofte ser, at bevægelserne bliver forstærket i et ’tyndt’ marked.

Denne tese blev bekræftet i de første uger af januar, hvor eksempelvis den 10-årige tyske statsobligationsrente steg fra 2,0 pct. ved udgangen af 2023 til 2,35 pct., mens den tilsvarende 10-årige amerikanske statsobligationsrente steg fra 3,9 pct. til knap 4,2 pct. i samme periode.


Ansvarsfraskrivelse
Dette nyhedsbrev er udarbejdet af Investeringsforeningen Maj Invest (Maj Invest) og Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Fondsmæglerselskabet). Nyhedsbrevet er alene udarbejdet som et generelt informationsmateriale. Nyhedsbrevet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb/salg af værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Nyhedsbrevet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset nogen investors personlige forhold. Nyhedsbrevet er ikke investeringsrådgivning og er ikke investeringsanalyse og bør ikke opfattes som sådan. Nyhedsbrevet indeholder alene generelle informationer, herunder om de generelle økonomiske tendenser af betydning for investorer. Nyhedsbrevets informationer kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Nyhedsbrevet er baseret på informationer fra kilder, som Maj Invest og Fondsmæglerselskabet finder troværdige, men Maj Invest og Fondsmæglerselskabet påtager sig ikke ansvar for materialets rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af nyhedsbrevet herunder eventuelle tab, og der tages forbehold for eventuelle trykfejl i nyhedsbrevet. Nyhedsbrevet er ikke en analyse, hvor Maj Invests og Fondsmæglerselskabets holdning til specifikke værdipapirer herunder investeringsbeviser er afspejlet og med henblik på anbefaling af de pågældende værdipapirer herunder investeringsbeviser. Nyhedsbrevet er som sådant udtryk for et generelt øjebliksbillede og er ikke baseret på en bestemt investeringshorisont. Maj Invest har samarbejdsaftaler med Fondsmæglerselskabet om porteføljerådgivning, formidling af handel med og information om investeringsforeningsandele i Investeringsforeningen Maj Invest og Fondsmæglerselskabet honoreres herfor. Nyhedsbrevet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Nyhedsbrevet er til modtagerens personlige brug og må ikke udleveres, kopieres eller offentliggøres til andre uden Maj Invests skriftlige tilladelse andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Risiko: Vurderinger i nyhedsbrevet er baseret på skøn og forudsætninger - en investering i værdipapirer herunder investeringsbeviser er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i nyhedsbrevet forventede. Oplysninger om afkast i nyhedsbrevet er historiske, og historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.