Klik her for at printe

Nyt fra Maj Invest

171. udgave - november 2024

Den globale økonomi efter præsidentvalget i USA

Den globale økonomi efter præsidentvalget i USA
Hvordan bliver den økonomiske situation efter præsidentvalget? Hvilken påvirkning vil valget af Trump som præsident have på den politiske situation i USA, og hvilke konsekvenser kan det få for verdensøkonomien?

Det vil administrerende direktør i Maj Invest Jeppe Christiansen, CEO i Kraka Economics Peter Mogensen og investeringsøkonom i Nordnet Per Hansen analysere og diskutere torsdag den 14. november kl. 15 på vores online liveevent.
 
Eventet arrangeres i samarbejde med Nordnet.


Tilmeld dig nu og få sendt et link til webinaret på dagen. Der bliver mulighed for at stille spørgsmål.


Månedsopdateringer

Aktier
De finansielle markeder blev i oktober måned påvirket af økonomiske indikatorer, offentliggørelse af regnskaber for tredje kvartal og politiske vindstød. IMF gentog sin forventning om, at den globale vækst forbliver stabil på 3,2 pct. for både 2024 og 2025, og at en tilpasning af økonomisk aktivitet vil bidrage til lavere global inflation, på trods af at inflationen for tjenester forbliver høj i mange regioner.

Optimismen i forhold til vækst i USA, hvor forbrugertilliden steg til et 9-måneders højdepunkt, opvejede nedjusteringer i Europa, der ser tydelige konturer af økonomisk afmatning. Samtidig forventes vækst i udviklingslande i Asien drevet af stigende efterspørgsel på halvledere og elektronik, herunder betydelige investeringer i kunstig intelligens.
 

Obligationer
Efter nogle måneder med pæne globale fald i obligationsrenterne bød oktober på en markant vending, der på sin vis allerede startede mod slutningen af september. En række økonomiske nøgletal fra USA viste, at økonomien fortsat er i god gænge med jobskabelse, en servicesektor, der fortsat klarer sig godt, og inflationstal, der kom ud lidt højere end forventet.

I Europa steg renterne også i løbet af oktober, men slet ikke i samme størrelsesorden som de amerikanske. Noget atypisk steg obligationsrenterne på tyske statsobligationer mere end eksempelvis swaprenterne. Det er en konsekvens af fortsat udsigt til stor udstedelse af tyske statsobligationer pga. de høje budgetunderskud.

Du finder alle månedsopdateringerne her.


Ansvarsfraskrivelse
Dette nyhedsbrev er udarbejdet af Investeringsforeningen Maj Invest (Maj Invest) og Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Fondsmæglerselskabet). Nyhedsbrevet er alene udarbejdet som et generelt informationsmateriale. Nyhedsbrevet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb/salg af værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Nyhedsbrevet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset nogen investors personlige forhold. Nyhedsbrevet er ikke investeringsrådgivning og er ikke investeringsanalyse og bør ikke opfattes som sådan. Nyhedsbrevet indeholder alene generelle informationer, herunder om de generelle økonomiske tendenser af betydning for investorer. Nyhedsbrevets informationer kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Nyhedsbrevet er baseret på informationer fra kilder, som Maj Invest og Fondsmæglerselskabet finder troværdige, men Maj Invest og Fondsmæglerselskabet påtager sig ikke ansvar for materialets rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af nyhedsbrevet herunder eventuelle tab, og der tages forbehold for eventuelle trykfejl i nyhedsbrevet. Nyhedsbrevet er ikke en analyse, hvor Maj Invests og Fondsmæglerselskabets holdning til specifikke værdipapirer herunder investeringsbeviser er afspejlet og med henblik på anbefaling af de pågældende værdipapirer herunder investeringsbeviser. Nyhedsbrevet er som sådant udtryk for et generelt øjebliksbillede og er ikke baseret på en bestemt investeringshorisont. Maj Invest har samarbejdsaftaler med Fondsmæglerselskabet om porteføljerådgivning, formidling af handel med og information om investeringsforeningsandele i Investeringsforeningen Maj Invest og Fondsmæglerselskabet honoreres herfor. Nyhedsbrevet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Nyhedsbrevet er til modtagerens personlige brug og må ikke udleveres, kopieres eller offentliggøres til andre uden Maj Invests skriftlige tilladelse andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Risiko: Vurderinger i nyhedsbrevet er baseret på skøn og forudsætninger - en investering i værdipapirer herunder investeringsbeviser er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i nyhedsbrevet forventede. Oplysninger om afkast i nyhedsbrevet er historiske, og historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.