Mød Maj Invest - Esbjerg, Silkeborg og Aalborg
Du har nu mulighed for at møde Maj Invest på tre møder i Jylland.
På møderne inviterer vi til en konkret dialog om investering og porteføljestyring, hvor vi sammen kan dykke ned i aktuelle emner og strategier.
Flere byer tilføjes løbende, så hold øje med vores kommende arrangementer. Har du et godt forslag til, hvor vi bør komme forbi, er du meget velkommen til at sende det til os.
Månedsopdateringer

Aktier
Den mest positive bidragsyder til afkastet for Maj Invest Value Aktier i februar var den japanske virksomhed Sony, hvis regnskab viste solid performance inden for gaming- og billedsensorsegmentet, mens omkostningerne forblev under kontrol. Den næstmest positive bidragsyder var Berkshire Hathaway, som rapporterede et år med rekordhøje driftsoverskud.
Blandt de største negative bidragsydere var Alphabet, som trods en solid regnskabsrapport præsenterede skuffende tal for sin cloud service, der lå under analytikernes forventninger. SoftBank Group var den næstdårligstebidragsyder på grund af sin ejerandel i chiparkitekturdesigneren Arm Holdings.
Obligationer
Det er ikke let at blive klog på Trumps politik, men på trods af den hårdhændede strategi fra USA har finansmarkederne været ganske rolige med kun et lille minus på de globale aktiemarkeder. De europæiske obligationsrenter er faldet svagt, mens de amerikanske statsobligationsrenter omvendt er faldet noget mere. Årsagen til faldet i de amerikanske obligationsrenter skyldes en række økonomiske nøgletal, der har vist tegn på lidt lavere vækstmomentum i den amerikanske økonomi. Men nøgletallene har samtidig været volatile og peget i hver deres retning. Derudover kommer usikkerheden om offentlige fyringer og handelsbarrierer, som kan have påvirket f.eks. importen.
Stor efterspørgsel på nye afdelinger
Maj Invest lancerede i juni 2024 de første investeringsfonde under navnet ”Maj Invest UCITS ETF”. Aktiefonde, der investerer i udvalgte temaer og har lavere omkostningsniveau end traditionelle aktive aktiefonde.
Fondene er populære blandt investorerne, som netop ønsker adgang til mere snævre investeringstemaer, lavere omkostninger og risikospredning.
"At vi har rundet én milliard kroner i forvaltning bekræfter, at investorerne værdsætter vores tilgang," siger Torsten Bech, der er aktiechef for de tematiske aktiestrategier hos foreningens porteføljeforvalter, Fondsmæglerselskabet Maj Invest.
Du finder hele artiklen her. Læs også mere om de fire UCITS ETF-fonde herunder.
Maj Invest UCITS ETF Defence & Cybersecurity

Maj Invest UCITS ETF Defence & Cybersecurity investerer i aktier fra NATO-lande med en stærk markedsposition inden for forsvarsmateriel og databeskyttelse. Læs mere her.
Maj Invest UCITS ETF AI & Semiconductor

Maj Invest UCITS ETF AI & Semiconductor investerer i aktier med en stærk global markedsposition og strukturel vækst inden for kunstig intelligens og mikrochips. Læs mere her.
Maj Invest UCITS ETF Solar Wind Nuclear

Maj Invest UCITS ETF Solar Wind Nuclear investerer i fremtidens energikilder, som er kendetegnet ved lav co2-udledning i forhold til den producerede energi. Læs mere her.
Maj Invest UCITS ETF Lifestyle & Obesity

Maj Invest UCITS ETF Lifestyle & Obesity investerer i sundhedsselskaber med præparater og andre produkter relateret til hjertekarsygdomme, diabetes eller overvægt. Læs mere her.
Ansvarsfraskrivelse
Dette nyhedsbrev er udarbejdet af Investeringsforeningen Maj Invest (Maj Invest) og Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Fondsmæglerselskabet). Nyhedsbrevet er alene udarbejdet som et generelt informationsmateriale. Nyhedsbrevet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb/salg af værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Nyhedsbrevet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset nogen investors personlige forhold. Nyhedsbrevet er ikke investeringsrådgivning og er ikke investeringsanalyse og bør ikke opfattes som sådan. Nyhedsbrevet indeholder alene generelle informationer, herunder om de generelle økonomiske tendenser af betydning for investorer. Nyhedsbrevets informationer kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Nyhedsbrevet er baseret på informationer fra kilder, som Maj Invest og Fondsmæglerselskabet finder troværdige, men Maj Invest og Fondsmæglerselskabet påtager sig ikke ansvar for materialets rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af nyhedsbrevet herunder eventuelle tab, og der tages forbehold for eventuelle trykfejl i nyhedsbrevet. Nyhedsbrevet er ikke en analyse, hvor Maj Invests og Fondsmæglerselskabets holdning til specifikke værdipapirer herunder investeringsbeviser er afspejlet og med henblik på anbefaling af de pågældende værdipapirer herunder investeringsbeviser. Nyhedsbrevet er som sådant udtryk for et generelt øjebliksbillede og er ikke baseret på en bestemt investeringshorisont. Maj Invest har samarbejdsaftaler med Fondsmæglerselskabet om porteføljerådgivning, formidling af handel med og information om investeringsforeningsandele i Investeringsforeningen Maj Invest og Fondsmæglerselskabet honoreres herfor. Nyhedsbrevet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Nyhedsbrevet er til modtagerens personlige brug og må ikke udleveres, kopieres eller offentliggøres til andre uden Maj Invests skriftlige tilladelse andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Risiko: Vurderinger i nyhedsbrevet er baseret på skøn og forudsætninger - en investering i værdipapirer herunder investeringsbeviser er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i nyhedsbrevet forventede. Oplysninger om afkast i nyhedsbrevet er historiske, og historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.