Klik her for at printe

Nyt fra Maj Invest

179. udgave - april 2025

Indkaldelse til ordinær generalforsamling 24. april 2025

Se dagsorden og bilag på foreningens hjemmeside, hvor du også finder tid og sted.

I foreningens investorportal på majinvest.dk/portal kan du tilmelde dig, afgive fuldmagt eller stemme. Sidste frist er 14. april 2025. 


Hold dig opdateret

Det er næppe gået nogen forbi, at der sker meget store ændringer i verdensøkonomien og på finansmarkederne i øjeblikket.

I Ugeskrift for Investorer giver foreningens porteføljeforvalter, Fondsmæglerselskabet Maj Invest, hver torsdag en vurdering af de aktuelle forhold. Tilmelding er gratis og kan ske på fondsmæglerselskabets website.


Maj Invest Pension - 5 stjerner hos Morningstar

Vidste du, at vores opsparingsprodukt Maj Invest Pension har en 5-stjernet rating hos Morningstar?

Med et mix af flere typer obligationer og aktier med stor spredning kan Maj Invest Pension udgøre en stor del af porteføljen for mange investorer – også når usikkerheden tager over, og nervøsiteten melder sig på aktiemarkedet.

Læs mere om Maj Invest Pension.


Månedsopdateringer

Geopolitiske spændinger tiltog markant i marts måned og kulminerede i et opsigtsvækkende møde mellem Ukraines præsident, Zelenskyj, præsident Trump og vicepræsident JD Vance. USA viser i stigende grad en transaktionspræget tilgang til inden- og udenrigspolitik.

I Tyskland steg låneomkostningerne til det højeste niveau i næsten 30 år pga. Merz’ historiske regeringsaftale, som lempede Tysklands traditionelt stramme budgetregler for at muliggøre øgede investeringer i forsvar og infrastruktur. Også andre steder i Europa bliver mange års tilbageholdenhed på forsvarsområdet nu udfordret, hvilket rejser spørgsmål om NATO’s rolle fremover og Europas vej mod et mere robust militærberedskab.

Aktiemarkederne afspejlede de geopolitiske og økonomiske spændinger, og Europa samt emerging markets fortsatte med at outperforme USA, hvilket satte punktum for en længere periode med amerikansk markedsdominans. Den markante sektorrotation signalerer investorernes stigende bekymring for holdbarheden af den økonomiske politik i USA. Obligationsrenterne forblev relativt stabile, men VIX-indekset steg, og guldprisen nåede et nyt rekordniveau i dollar.


Har du spørgsmål?

Vi kan ikke rådgive dig, men vi hjælper gerne med mere information og viden om vores produkter.

Telefonerne er åbne mandag til torsdag 9-16 og fredag 9-15.

Skriv til info@majinvest.dk, hvis du ønsker at blive ringet op.


Ansvarsfraskrivelse
Dette nyhedsbrev er udarbejdet af Investeringsforeningen Maj Invest (Maj Invest) og Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Fondsmæglerselskabet). Nyhedsbrevet er alene udarbejdet som et generelt informationsmateriale. Nyhedsbrevet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb/salg af værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Nyhedsbrevet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset nogen investors personlige forhold. Nyhedsbrevet er ikke investeringsrådgivning og er ikke investeringsanalyse og bør ikke opfattes som sådan. Nyhedsbrevet indeholder alene generelle informationer, herunder om de generelle økonomiske tendenser af betydning for investorer. Nyhedsbrevets informationer kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Nyhedsbrevet er baseret på informationer fra kilder, som Maj Invest og Fondsmæglerselskabet finder troværdige, men Maj Invest og Fondsmæglerselskabet påtager sig ikke ansvar for materialets rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af nyhedsbrevet herunder eventuelle tab, og der tages forbehold for eventuelle trykfejl i nyhedsbrevet. Nyhedsbrevet er ikke en analyse, hvor Maj Invests og Fondsmæglerselskabets holdning til specifikke værdipapirer herunder investeringsbeviser er afspejlet og med henblik på anbefaling af de pågældende værdipapirer herunder investeringsbeviser. Nyhedsbrevet er som sådant udtryk for et generelt øjebliksbillede og er ikke baseret på en bestemt investeringshorisont. Maj Invest har samarbejdsaftaler med Fondsmæglerselskabet om porteføljerådgivning, formidling af handel med og information om investeringsforeningsandele i Investeringsforeningen Maj Invest og Fondsmæglerselskabet honoreres herfor. Nyhedsbrevet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Nyhedsbrevet er til modtagerens personlige brug og må ikke udleveres, kopieres eller offentliggøres til andre uden Maj Invests skriftlige tilladelse andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Risiko: Vurderinger i nyhedsbrevet er baseret på skøn og forudsætninger - en investering i værdipapirer herunder investeringsbeviser er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i nyhedsbrevet forventede. Oplysninger om afkast i nyhedsbrevet er historiske, og historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.