Når du køber et investeringsforeningsbevis, accepterer du samtidig at betale en del af foreningens omkostninger. Du betaler omkostninger tre gange.
- Når du køber investeringsforeningsbeviser, betaler du (nogle gange) emissionstillæg. Det betyder, at kursen på investeringsforeningsbeviset er højere end bevisets indre værdi. Emissionstillægget dækker foreningens udgifter til at udstede nye investeringsbeviser.
- Mens du har investeringsforeningsbeviset, betaler du en del af foreningens løbende udgifter til administration og værdipapirhandel. Administrationsomkostningerne fremgår af tabellen 'Administration'. Alle afkast er oplyst, efter administrations- og handelsomkostningerne er betalt.
- Når du sælger dine investeringsforeningsbeviser, betaler du (nogle gange) indløsningsfradrag. Det betyder, at du får en lavere kurs end bevisets indre værdi. Tabellen Indløsningsfradraget dækker foreningens omkostninger ved at sælge de underliggende aktier og obligationer for at indløse dine investeringsbeviser.
Administrationsomkostninger samt højeste tillæg og fradrag ved køb og salg kan ses i fanebladet 'administration' her for de enkelte afdelinger og andelsklasser.
Fælles for alle omkostningerne er, at de ikke bliver opkrævet på en særskilt regning. Omkostningerne er fraregnet i de oplyste afkast og i de kurser, du får tilbud
Du kan også læse vores gode råd om omkostninger.
Læs mere om forskellen på basis- og specialafdelinger.