”Grønne” energistartups går på Nasdaq-børsen
Denne artikel er fra 'Ugeskrift for investorer', som udgives af Fondsmæglerselskabet Maj Invest (investeringsforeningens porteføljeforvalter). Læs hele ugeskriftet her og tilmeld dig Maj Invests analyseunivers, herunder fremtidige udgaver af ugeskriftet, på mail her.
Kunstig intelligens kræver enorme mængder strøm.
- I 2024 brugte datacentre i USA, hvad der svarer til 35 GW elektricitetskapacitet.
- Det tal ventes tredoblet til 106 GW i 2035.
Datacentres elektricitetsbehov, GW
Note: 2035 er en fremskrivning fra BloombergNEF.
Kilde: BloombergNEF.
Det har fået mindre energivirksomheder til at gå på børsen for at rejse kapital og øge produktionen. Fervo Energy og Oklo er to eksempler på den udvikling. Fælles for selskaberne er, at de udvikler grøn elektricitet.
Aktieafkast siden børsnotering, indeks
Note: Angiver totalafkast inkl. geninvesterede nettoudbytter målt i danske kroner siden pågældende akties børsnotering. Fervo blev børsnoteret 12.05.2026. Oklo blev børsnoteret 10.05.2024.
Kilder: Bloomberg og Maj Invest.
Fervo blev børsnoteret i sidste måned. Virksomheden arbejder med geotermisk energi, hvor varmt vand fra dybt i undergrunden bruges til at producere elektricitet. Fervo er allerede i gang med at levere strøm til Google fra et projekt i Nevada.
- Aftale om levering svarende til 0,6 GW elektricitetskapacitet.
- Ikke-bindende aftale om levering svarende til 3 GW elektricitetskapacitet.
Oklo udvikler små atomreaktorer, der skal være hurtigere og billigere at bygge end traditionelle atomkraftværker. Reaktorerne bruger flydende natrium som kølemiddel i stedet for vand. Ifølge Oklo betyder det, at reaktorerne ikke kræver samme høje tryk som klassiske atomreaktorer, og det kan reducere omkostningerne.
- Bindende aftale om 1,2 GW kapacitet elektricitet til datacentre ejet af Meta.
- Første aftale og første reelle indtjeningskilde.
Fælles for Oklo og Fervo er løftet om stabil strøm døgnet rundt. Det adskiller dem fra sol og vind, der afhænger af vejret. I forhold til atomkraft har:
- vindenergi: 40 pct. udnyttelsesgrad.
- solenergi: 25 pct. udnyttelsesgrad.
Den stabile strøm kan dog komme med en høj pris. Ifølge energikonsulenthuset Wood Mackenzie skal strømmen fra små atomreaktorer i 2030 have en pris, der er ca. 44 pct. højere end naturgas, hvis virksomhedernes indtægter skal dække omkostningerne.
Derfor illustrerer efterspørgslen, at energi, elnet og lagring bliver centrale vækstområder, hvis datacentrenes strømforbrug fortsætter med at vokse som ventet de kommende ti år. Det gælder også grønne energikilder som sol, landvind, atomkraft og geotermisk energi.