Maj Invests tematiske ETF’er runder 5 mia. kr.
Afkastene i 2025 har været påvirket af flere overordnede markedsforhold, herunder:
- Øget geopolitisk usikkerhed
- Øget efterspørgsel på guld og sølv
- Fortsat lave realrenter
- Teknologisk udvikling inden for AI og digital infrastruktur
- Stigende global efterspørgsel efter energi
Disse forhold har haft betydning for udviklingen i flere af de tematiske investeringsområder. I 2025 har afkastene spændt fra 7,2 pct. til 44,4 pct.
Afkast 2025 |
|
|
|
|
|
Defence & Cybersecurity* | AI & Semiconductor | Lifestyle & Obesity | Guld, Sølv & Miner | Solar Wind Nuclear | Globale Udbytteaktier |
28,5 pct. | 30,0 pct. | 7,2 pct. | 41,2 pct.** | 44,4 pct. | 11,8 pct.*** |
Note: Afkast dækker kalenderåret 2025. *Maj Invest UCITS EFT Defence & Cybersecurity findes i en udloddende variant kaldet Maj Invest Forsvarsaktier. **Siden opstart den 29.08.2025. ***Siden opstart den 18.06.2025.
Kilde: Maj Invest.
Maj Invest tematiske UCITS ETF’er
Maj Invest UCITS ETF Solar Wind Nuclear blev årets højdespringer med et afkast på 44,4 pct. (opgjort pr. 31. december 2025). Ved indgangen til 2025 var mange aktier inden for vedvarende energi i vid udstrækning fravalgt af investorer efter flere år med svag performance. I løbet af året ændrede investeringscasen sig imidlertid markant. Det hastigt stigende energibehov, drevet af blandt andet kunstig intelligens, datacentre og elektrificering, førte til opjusterede indtjeningsforventninger på tværs af energikæden. Sammen med relativt lave værdiansættelser skabte dette grundlag for meget stærke afkast.
Maj Invest UCITS ETF AI & Semiconductor gav et afkast på 30,0 pct. (opgjort pr. 31. december 2025) Porteføljens aktier består i hovedparten af selskaber, der er i værdikæden til produktion af mikrochips. De har oplevet markant efterspørgsel, i takt med at kunstig intelligens (AI) er blevet udrullet.
Maj Invest UCITS ETF Defence & Cybersecurity gav et afkast på 28,5 pct. (opgjort pr. 31. december 2025) – til trods for at 2024 også var afkastmæssigt stærkt. Det er mere og mere tydeligt, at NATO skal investere markant i forsvar, hvilket har understøttet porteføljens aktier over en bred kam. Der er fra tid til anden diskussioner om en snarlig afslutning af krigen i Ukraine. Men uagtet udfaldet har årtiers investeringsefterslæb skabt et stort behov for udbygning af forsvarskapacitet - ikke blot i Europa, men også i andre dele af verden. Det vil øge interessen for de bedste forsvarsteknologier fra den vestlige del af verden.
Maj Invest UCITS ETF Guld, Sølv & Miner har på trods af sin lancering den 28. august 2025 givet et afkast på 41,2 pct. (opgjort pr. 31. december 2025). Et år præget af geopolitisk uro og stigende udfordringer for de offentlige finanser globalt har øget efterspørgslen efter guld og beslægtede aktiver som sølv og guldmineaktier.
Maj Invest UCITS ETF Lifestyle & Obesity ligger i den anden ende af afkastskalaen, men med et positivt afkast på 7,2 pct. (opgjort pr. 31. december 2025) Det kan blegne i forhold til de øvrige temaafkast, men det illustrerer samtidig styrken ved vores tematiske tilgang. Fonden er opbygget med bred eksponering på tværs af værdikæder og økosystemer inden for bekæmpelse af overvægt, hvilket har bidraget til at stabilisere afkastet i et år, hvor enkelte aktier i segmentet har været udsat for betydelige udsving i aktiekurserne.
Ovenstående er markedsføringsmateriale. Inden investering henvises til beskrivelse af mål, risici, omkostninger samt specificering af aktiver i produktets prospekt og PRIIPS-KID, som forelægger ved en børsnotering af investeringsforeningen. Alle investeringer giver risiko for tab af det investerede beløb. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.