Finansmarkederne tror ikke på Trumps politik

Det amerikanske aktiemarked er faldet med næsten 10 pct. i indeværende år. De amerikanske aktier falder, mens tyske og kinesiske aktier stiger. Med andre ord er aktieinvestorerne ikke tilfredse med Trump. Nu er det alt for tidligt at afgøre den sag – men markedsreaktionerne er ikke ligegyldige og slet ikke for Trump, som går meget op i, hvordan USA udvikler sig finan-sielt. En del af forklaringen er formentlig, at forventningerne til Trumps politik var for høje. En anden og vigtigere del af forklaringen er, at man helt berettiget kan stille spørgsmålstegn ved logikken og sammenhængen i den politik, som Trump nu har igangsat. Massive toldsatser over for alle handelspartnere er ikke vejen til vækst. Og Trumps tro væbner Elon Musk har bevæget sig ind på områder, han intet ved om – han fungerer som en slags departementschef i finansministeriet og tumler rundt som en anden klovn. Det øger bestemt ikke tilliden til projektet.

Aktiemarkedet har ikke altid ret, men ofte er det en rigtig god indikator for, hvad der er på vej. Og budskabet er klart: Tesla-aktien falder, bitcoin falder, dollaren falder, og de store amerikanske tech-aktier falder. Siden årets begyndelse er de tyske aktier steget med 16 pct. og de store kinesiske tech-aktier med 28 pct., målt i kroner. Aktieindeks i Canada og Mexico klarer sig også bedre end det amerikanske indeks. Det er signaler, som man skal tage alvorligt.

En lille del af verdens aktier er i et ”bull-marked”. Det er aktierne inden for militær og forsvar. Det skyldes, at de europæiske NATO-lande er i gang med at opruste militært fra ca. 1,5 pct. af BNP til 3,5 pct. af BNP. Med andre ord mere end en fordobling af militærudgifterne. Det er særligt indkøb af militært udstyr, der satses på, og her er stigningen formentlig meget større. Militærindkøb udgør i dag 0,7 pct. af BNP, og de stiger formentlig til det tredobbelte. Der er således tale om en vækst, som vi ikke har set før i fredstid. Den samlede værdi af alle verdens børsnoterede ”NATO”-militæraktier udgør i øvrigt kun 1.700 mia. dollar - hvilket er mindre end værdien af Microsoft alene. Selv om forsvarsaktierne er steget betydeligt, er dette kun starten på en ny epoke, hvor de næste ti års vækstaktiekategori består af både tech-aktier og forsvarsaktier. Selvom intet vides med sikkerhed, er det et markant skift, der kommer til at dominere i mange år – en såkaldt ”gamechanger”. Den politiske medvind, når det gælder for-svar og sikkerhed, er uhørt stærk i hele EU. Og stort set alle politiske partier er i dag enige om, at EU-landene skal have et militær, der kan fungere effektivt, uden man behøver at ringe til USA. Det tager mindst ti år at implementere, men beslutningerne ligger allerede fast i de fleste EU-lande – særligt i Frankrig, Tyskland og Polen.

I Tyskland har man på denne baggrund vedtaget at gennemføre historiske investeringspro-grammer. Det blev i sidste uge godkendt, at man kan se bort fra gældsloftet, når det gælder investeringer i infrastruktur, grøn energi og militær. Og det er på rekordtid besluttet, at Tysk-land skal investere omkring 1.500 mia. euro i denne opbygning. Det svarer til ca. 35 pct. af BNP, og det vil give en vækstimpuls, der breder sig til hele EU. Der er tale om investeringer, som er større end det, man så under Marshall-planen efter anden verdenskrig og under gen-foreningen med Østtyskland. Med andre ord kan væksten i løbet af få år tænkes at stige fra de nuværende 1 pct. til et niveau omkring 3 pct. Europa er pludselig i bevægelse og endda med bred politisk opbakning. Det bliver spændende at se, hvad der i de kommende måneder sker i Frankrig, Italien og Spanien. Mange EU-lande vil formentlig lade sig inspirere af dette tyske tiltag. Og der er brug for store investeringer i forsvar, energi, infrastruktur og teknologi i mange dele af EU. Det bliver nok langt mindre tiltag i disse lande, for ingen har de økono-miske muskler, som Tyskland har.

Opbakningen til Europa kommer ikke kun fra de europæiske lande selv, men også fra Canada, hvis nye premierminister, Mark Carney, netop har besøgt Storbritannien. Carney italesætter de store EU-lande som ”pålidelige allierede”. Han har en baggrund som direktør for både den canadiske og britiske centralbank og vil med den erfaring være i stand til at føre en offensiv og virkningsfuld finans- og handelspolitik. En EU-venlig og stærk canadisk regeringschef er i den nuværende situation en rigtig god nyhed. Det ændrer næppe Trumps politik, men det styrker EU at have en allieret tæt på USA.

.................................