Er vi vidne til en finanskrise 2.0?

Trumps politik er ikke særlig kompliceret. De politiske overskrifter er de tre kendte: told på importvarer, mindre offentlig sektor og færre immigranter. Det er overskrifter, som tiltaler mange amerikanske vælgere, men spørgsmålet er selvfølgelig, om denne politik kan give re-sultater i form af økonomisk vækst, arbejdspladser og indkomster. Spørger man nationaløko-nomer, er svaret nej. Benytter man historiske erfaringer, er svaret også nej. Med udgangspunkt i, at omkring 20 pct. af arbejdsstyrken i USA består af immigranter, og 40 pct. af omsætningen i de 500 største amerikanske selskaber (S&P 500) kommer fra salg i udlandet, kan det være svært at forstå denne politik. Det er også årsagen til, at de amerikanske aktier - siden Trump tiltrådte – er faldet med 11 pct. målt i dollar, og den amerikanske dollar er faldet med 8 pct. mod en global kurv af valutaer.

Men Trump har efter nogen søgning fundet en række finansøkonomer, der giver ham ret. I spidsen for denne gruppe står Stephen Miran fra Hudson Bay Capital. Han er af Trump nu udpeget til at være en særlig økonomisk rådgiver, efter han i et længere dokument har frem-lagt det, der nu kaldes ”Mar-a-Lago Accord”. En mulig aftale mellem USA og de største han-delspartnere om at få dollarkursen sænket betragteligt og statsgælden omlagt til 100-årige obligationer. Dele af tankegangen er baseret på, at Zoltan Poszar, en fremtrædende tidligere Credit Suisse-medarbejder, i juni 2024 argumenterede for, at Kina på sigt truer USA’s rolle som den førende globale økonomi og i særdeleshed dollarens rolle som den vigtigste globale valuta.

Mar-a-Lago-økonomernes hovedargument er, at dollaren som verdens reservevaluta er et problem for USA. Det giver en stor dollarefterspørgsel og en høj dollarkurs. Det giver USA eksportproblemer og handelsunderskud. Når USA samtidig skal sikre verden militært, er det kostbart, og det giver store statsunderskud. Med andre ord er det USA’s rolle som leverandør af dollar og forsvar til alle andre, der reelt betyder, at USA får store underskud. Og derfor – siger Mar-a-Lago-økonomerne - har Trump ret, når han vil have, at USA får betaling for det.

Men som skrevet i indledningen har de globale investorer og ”markedsøkonomien” en helt anden holdning. Global handel (med mindst mulig told) har i 200 år skabt arbejdsdeling og vækst hos alle de deltagende lande. Dollaren har som reservevaluta givet USA en billig og sikker finansiering af enorme investeringer og opbygning af dominerende globale brands lige fra Coca-Cola og Colgate til Amazon og Google. Stigningen i dollarkursen og de enorme vær-dier, der er skabt på det amerikanske aktiemarked, er netop beviset for, at USA har tjent stort på at have den stærke globale position.

I Maj Invest vurderer vi, at man som investor står bedst ved at lægge dette til grund fremfor at kaste sig i armene på Mar-a-Lago-økonomerne. To centrale fakta er vi dog enige i: At dollaren er blevet for dyr, og at Kinas økonomiske fremgang er så stærk, at den reelt udfordrer USA på 10-års sigt. At kæmpe mod Kina og mod markedskræfterne er næppe en vinderstra-tegi. Derfor får Trump og Mar-a-Lago-økonomerne store udfordringer, og aktiemarkedets udvikling er den bedste pejling på, hvordan det ender.

I det følgende vil vi analysere udviklingen i dollarkursen, guldprisen og aktiemarkederne for på den måde at belyse, hvad man som langsigtet investor skal holde øje med. Det bliver en vanskelig periode, vi går i møde, men omvendt kommer der ofte vigtige og sunde korrektioner af den økonomiske politik, når der er turbulens. Som investor bør man altid stille spørgsmålet: Hvad er det, markederne forsøger at fortælle os? Og det vil vi prøve at svare på.

.................................................