Sammenfatning
På denne side finder du produktspecifikke bæredygtighedsrelaterede oplysninger for Maj Invest Globale Obligationer. Oplysningerne skal læses i sammenhæng med afdelingens prospekt og er supplerende til oplysningerne heri.
Disse omfatter:
- Intet bæredygtigt investeringsmål
- Det finansielle produkts miljømæssige eller sociale karakteristika
- Investeringsstrategi
- Andel af investeringerne
- Overvågning af miljømæssige eller sociale karakteristika
- Metoder
- Datakilder og databehandling
- Begrænsninger mht. metoder og data
- Due diligence
- Politikker for aktivt ejerskab
- Angivet referencebenchmark
Intet bæredygtigt investeringsmål
Dette finansielle produkt fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika, men det har ikke bæredygtig investering som sit mål.
Det finansielle produkts miljømæssige eller sociale karakteristika
Afdelingen fremmer både sociale og miljømæssige karakteristika. For virksomhedsobligationer bliver den udstedende virksomhed screenet kvartalsvis for brud på internationale retningslinjer indenfor menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption, og afdelingen ekskluderer obligationer fra selskaber med længerevarende og alvorlige brud herpå.
Afdelingen ekskluderer også obligationer fra udstedende virksomheder indenfor tobak, gambling og voksenunderholdning. For statsobligationer bliver landene screenet kvartalsvist i forhold til deres økonomiske og bæredygtige udvikling. Afdelingen bruger ikke et sammenligningsindeks.
Afdelingen kan investere i alle obligationstyper uanset kreditvurdering og valuta. Målsætningen er, at afdelingen skal give et stabilt afkast uden for store udsving over tid. Det forsøger vi at opnå ved at sammensætte en portefølje af henholdsvis ”sikre” og mere ”risikable” obligationer.
Afdelingen vurderer corporate governance i selskaberne ud fra en holistisk tilgang, hvor bl.a. sammensætningen af selskabets bestyrelse og revision, ledelsen samt selskabets politikker indgår i vurderingen. ESG-screeninger inddrages også i vurderingen. 100 pct. af afdelingens investeringer er i overensstemmelse med M/S karakteristika. For virksomheds- og realkreditobligationer er screening, engagement og eksklusioner af de udstedende virksomheder med til at sikre en allokering, der er i overensstemmelse med andre M/S-karakteristika. For statsobligationer anvendes landescreeningen som beskrevet tidligere til at sikre denne allokering.
Afdelingen har ikke til hensigt at foretage nogen bæredygtige investeringer.
Overvågning af miljømæssige eller sociale karakteristika
Foreningens investeringsrådgiver, Fondsmæglerselskabet Maj Invest, skal som led i rådgivningen om afdelingens investeringer sikre, at investeringerne efterlever Investeringsforeningens krav til ansvarlig investering som vedtaget i Investeringsforeningens politik for ansvarlige investeringer (Politik for ansvarlig investering).
Overvågning af afdelingens sociale og miljømæssige karakteristika sker gennem en række processer, der dækker forskellige dele af investeringsprocessen:
- Investeringsrådgiver foretager løbende overvågning og screening af de enkelte selskaber i afdelingen på baggrund af data fra Sustainalytics. Det sker med henblik på:
- at vurdere hvorvidt selskabernes aktiviteter fortsat er i overensstemmelse med og efterlever de standarder og retningslinjer, der er indeholdt i internationalt anerkendte konventioner og normer,
- at vurdere hvorvidt selskaberne har aktiviteter indenfor sektorer ekskluderet fra afdelingens investeringsunivers, og
- at monitorere afdelingens PAI-indikatorer
- Overvågning og screeningen er systematiseret og indgår som en del af investeringsrådgivers porteføljestyringssystem
- Ved nye investeringer sker ovenstående screeninger forud for investering
- For porteføljeselskaber omfattet af en engagementproces gennem Sustainalytics følges udviklingen i denne proces af Investeringsrådgivers sustainability-team.
Opfyldelse af afdelingens mål om at fremme sociale og miljømæssige karakteristika er integreret i investeringsstrategien:
- Opfyldelse af afdelingens eksklusionskriterier måles som led i den løbende screening.
- Antal selskaber porteføljen i engagementproces via Sustainalytics opgøres årligt.
- Afdelingens udvikling på en række PAI-indikatorer måles som led i den løbende overvågning.
Data for screeningkriterier, eksklusionslister og PAI-data leveres af den eksterne dataudbyder Sustainalytics. Datasættet er nærmere beskrevet her. Datasæt indlæses i og er en integreret del af porteføljestyringssystemet hos Investeringsrådgiver.
Sustainalytics, der er en del af det internationale konsulenthus og dataudbyder Morningstar, anses i branchen og af akademikere som en af de førende udbydere af bæredygtighedsrelaterede data. At indgå aftale med et anerkendt, internationalt analysehuse ses som en pålidelig og effektiv måde at implementere et omfattende datasæt af høj kvalitet.
Datasæt bygger på en kombination af rapporterede data fra selskaberne, estimerede data og resultater af dataudbydernes analyser og vurderinger. Ved investeringsforeningens rapportering på porteføljen oplyses så vidt muligt karakteren af data, andel af estimerede data og andelen af porteføljen, der er dækket af data.
Begrænsninger mht. metoder og data
Hensyn til ESG-forhold indgår som en integreret del af det generelle analysearbejde med afdelingens investeringer, sådan som det blandt andet er formuleret i de FN-støttede principper for ansvarlig investering, PRI (Principles for Responsible Investment). Samfundsansvar er ikke en eksakt størrelse. Det er et område med et ikke ubetydeligt element af skøn og vurderinger. Det vurderes imidlertid, at Sustainalytics har de fornødne kompetencer og ressourcer til at træffe de nødvendige vurderinger på solidt og fagligt forsvarligt grundlag.
Det kan ikke udelukkes, at der ved sammenligning af Maj Invest og andre lignende foreninger ses betydelige variationer i, hvordan enkelte selskaber vurderes. Maj Invest kan på baggrund af information fra Sustainalytics have ekskluderet et selskab, som ikke er ekskluderet i en anden forening eller omvendt. Det er væsentligt at bemærke, at arbejdet med samfundsansvar ikke altid har et entydigt facit.
Maj Invest er i særlig grad afhængig af, at den valgte udbyder af data har opdaterede og korrekte oplysninger om de enkelte selskaber. Manglende, forældede eller forkerte oplysninger kan betyde, at selskaber, der burde være ekskluderet, ikke er ekskluderet, eller at engagementprocesser indledes senere, end de burde. Det kan også betyde, at selskaber, der ikke længere burde være ekskluderet først for sent fjernes fra Sustainalytics’ og dermed foreningens eksklusionsliste. Tilsvarende forhold gælder for rapportering på PAI-indikatorer.
Valg af en førende og troværdig dataudbyder minimere risikoen for, at begrænsninger i metoder og data påvirker afdelingens miljømæssige eller sociale karakteristika. Uanset bestræbelserne hos Maj Invest og Sustainalytics er der risiko for, at investeringer via Maj Invest kan have negativ påvirkning i relation til menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, klima og miljø samt korruption og bestikkelse.
Afdelingen er aktivt forvaltet og investerer fokuseret i en koncentreret portefølje. De ansvarlige porteføljemanagere gennemgår finansiel og bæredygtighedsrelateret information fra flere datakilder som eksempelvis årsrapporter og anden rapportering fra virksomhederne, tredjeparts analyser eller anden information i markedet.
Denne information inddrages i investeringsprocessen med henblik på at sikre opnåelsen af de miljømæssige og/eller sociale karakteristika, som afdelingen fremmer. Bæredygtighedsrelaterede aspekter kan således påvirke beslutningen om enten at købe eller øge vægtningen, fastholde eller opretholde vægtningen eller sælge eller reducere vægtningen i selskabet i afdelingens portefølje.
Analysen og de bæredygtighedsrelaterede oplysninger vedrørende selskaberne indhentes ligeledes gennem engagementprocesser og overvågning af selskabernes ledelse, herunder bestyrelsessammensætning, stemmeret og stemmeretsbegrænsninger.
Endelig bruges screening og eksklusion til at identificere selskaber, der bryder med internationale normer og standarder eller investerer i sektorer med væsentlige negative indvirkninger på miljømæssige og/eller sociale bæredygtighedsfaktorer.
Med udgangspunkt i ovenstående kan Maj Invest beslutte at afhænde eller begrænse investeringer i selskaber, der enten skader eller ikke bidrager til opnåelse af de miljømæssige eller sociale karakteristika, der fremmes af afdelingen.
Politikker for aktivt ejerskab
Afdelingen udøver aktivt ejerskab gennem en normbaseret screening for brud på internationale retningslinjer indenfor menneskerettigheder, miljø og anti-korruption samt arbejdstagerrettigheder. Den normbaserede screening sker i samarbejde Sustainalytics.
Hvis den normbaserede screening viser, at et selskab bryder eller ser ud til at bryde konventionerne, indleder Sustainalytics dialog med selskabet og foretager en vurdering af, om der er sket et brud. Hvis et brud ikke kan bekræftes, arkiveres sagen. Hvis bruddet bekræftes, fortsætter Sustainalytics dialogen med selskabet på vegne af Maj Invest og en række andre institutionelle investorer med henblik på at få selskabet til at ændre adfærd. Denne engagementproces har til formål at påvirke selskaberne til at ændre adfærd og afdække deres evner og vilje til at forbedre de konkrete problematiske forhold.
Hvis langvarig dialog ikke fører til ændret adfærd eller udvisning af vilje hertil, kommer selskabet på Sustainalytics’ disengage-liste og dermed investeringsforeningens eksklusionsliste, hvilket vil sum udgangspunkt vil føre til et frasalg af selskabet.