Klik her for at printe

Bestyrelse

Henrik Normann
Formand siden 2017, valgt første gang i 2016
Henrik NormanHenrik Normann var fra 2012-2021 adm. direktør og præsident i den Nordiske Investeringsbank. Forud for dette havde han en direktørpost i Danske Bank, hvor han var i mere end 25 år. Her havde Henrik Normann blandt andet ansvar for Danske Markets og for Danske Bank Danmark. Derudover har han været formand for Danske Capital og medlem af Executive Committee i Danske Bank.

Medlem af bestyrelsen i Syfoglomad, Nordsøenheden, Asgard Ltd, Saga Private Equity, Saxo Bank A/S, Fournais Holding A/S, Ferring Holding SA og Esperante Investments S.à.r.l.


Mads Bryde Andersen
Næstformand siden 2017, valgt første gang i 2017
Mads Bryde, næstformandMads Bryde Andersen er dr.jur. og har siden 1991 været professor i formueret ved Københavns Universitet. Han har i en årrække besiddet et stort antal tillidsposter i ind- og udland, bl.a. som Danmarks medlem i UNCITRAL (the U.N. Commission on International Trade Law), som formand for Finanstilsynet (2014-2016), for Radio- og tv-nævnet (2011-2016) og for regeringens IT-sikkerhedsråd (1995-2002). Mads Bryde Andersen har siden 2003 været hovedredaktør for den litterære afdeling af Ugeskrift for Retsvæsen. Siden 1992 har han været redaktionel koordinator for samme tidsskrifts domssamling. Han er formand for Juridisk Forening i København og forfatter til en lang række lærebøger og artikler.

Medlem af bestyrelsen i Alfred Benzons Fond, Danmarks Statistik og Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S.


Charlotte Esmaralda Kamp
Valgt første gang i 2022
Charlotte Esmaralda Kamp er uddannet cand.polit. fra 1994 og har siden 1999 arbejdet med ledelse, projektledelse og forretningsudvikling indenfor den finansielle sektor og indenfor energisektoren. Charlotte har både erfaring med udvikling af kundevendte systemer, implementering af finansiel regulering i store finansielle institutioner, implementering af it-sikkerhed og compliance. Før det arbejdede Charlotte Esmaralda Kamp som analytiker med valuta, obligationer og renteprodukter.

Medlem af bestyrelsen i Fondsmæglerselskabet CABA Capital A/S og af bestyrelsen for specialskolen Søgårdsskolen.


Peter Damgaard Jensen
Valgt første gang i 2020
Peter Damgaard JensenPeter Damgaard Jensen er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 1981. Han var administrerende direktør for PKA i 2001-2020, sad i Fondsmæglerselskabet Maj Invests bestyrelse i 2011-2015, i kapitalfonden Axcels Advisory Board i 2006-2020 og i bestyrelsen for pensionsadministrationsselskabet Forca i 2006-2020. Peter Damgaard Jensen var medlem af bestyrelsen for brancheorganisationen Forsikring & Pension 2002-2020. Internationalt har Peter Damgaard Jensen, udpeget af den danske regering, været medlem af The Global Commission on Adaption, som særligt har beskæftiget sig med behovet for og finansiering af klimatilpasning. Var til og med 2020 medlem af bestyrelsen for IIGCC (The Institutional Investors Group on Climate Change), som er et europæisk samarbejde af institutionelle investorer omkring klimatilpasning og klimainvestering.

Medlem af bestyrelsen for AIP Management, der varetager investeringsopgaver i grøn infrastruktur for institutionelle investorer, medlem af bestyrelsen for Folkekirkens Nødhjælp.


Anita Baun Hørdum
Valgt første gang 2022
Anita Baun HørdumAnita Baun Hørdum er uddannet cand.mag. (BA i teologi og kandidat i mellemøststudier) i 2007. Hun har siden 2015 været en del af direktionen i kommunikationshuset LEAD Agency og siden 2017 også været partner samme sted. Anita Baun Hørdum har mere end 15 års erfaring med kommunikationsrådgivning, branding og kampagner, og har tidligere været i LEAD Agencys bestyrelse 2019-2021.

Medlem af bestyrelsen for Reden København, Reden International og KFUKs Sociale Arbejdes Krisecenter.