Klik her for at printe

Lifestyle & Obesity

Maj Invest UCITS ETF Lifestyle & Obesity

Maj Invest UCITS ETF Lifestyle & Obesity investerer i sundhedsselskaber, der arbejder inden for livsstilsrelaterede sygdomme. Blandt andre hjertekarsygdomme, diabetes og overvægt. Afdelingen investerer globalt og med en fokuseret portefølje på mindst 25 og ofte 30-40 aktier inden for dette tema.

Svær overvægt er i dag en af verdens største sundhedsmæssige udfordringer. Omfanget vokser som en epidemi og kan føre til et samlet samfundstab på op mod 5 pct. af verdens BNP. Sundhedsselskaber inden for hjertekarsygdomme, diabetes og GLP-1 kigger ind i et marked med tocifrede vækstrater. De er ofte kendetegnet ved god indtjeningshistorik og arbejder på markeder med høje indgangsbarrierer. Læs mere om estimaterne her.

Maj Invest ETF UCITS Lifestyle & Obesity giver investorer mulighed for at investere i en del af sundhedssektoren, hvor der er potentiale for stor udvikling.

ETF-fondene fra Maj Invest er sektorbaserede afdelinger, har lave omkostninger og tilbyder investorerne en spændende og relevant vinkel til investering i områder, hvor mange ønsker en større eller mindre direkte investering. Produkterne kan anvendes enkeltvis eller samlet og giver investor mulighed for at få eller supplere sin eksponering inden for udvalgte emner.

Som investor bør man være opmærksom på, at investering er forbundet med risiko, og at afdelinger med et smalt investeringsområde må forventes at svinge mere i værdi end afdelinger med et bredere investeringsområde. Målsætningen for Maj Invest UCITS ETF Lifestyle & Obesity er at give investor eksponering mod afdelingens investeringstema. Maj Invest UCITS ETF Lifestyle & Obesity er akkumulerende.

Torsten Bech, seniorporteføljemanager
Torsten Bech, aktiechef
Ansvarlig for Maj Invest UCITS ETF Lifestyle & Obesity

Torsten Bech har arbejdet med analyse og aktieinvesteringer siden 2000 og kom i 2007 til Maj Invest. Torsten er uddannet cand.merc. i finansiering.

Investeringsområde
Afdelingen investerer i aktier i selskaber inden for sundhedsområdet i bred forstand. Herved forstås aktier i selskaber inden for blandt andet bioteknologisektoren, medicinalsektoren, medikotekniksektoren og sundhedsydelsessektoren. Afdelingen har særligt fokus på selskaber med aktiviteter inden for livsstilsrelaterede sygdomme og lidelser.

Afdelingen er underlagt screening, og porteføljen består af mindst 25 børsnoterede selskaber.

Udvælgelse af porteføljen
Porteføljen i Maj Invest UCITS ETF Lifestyle & Obesity sammensættes af sundhedsselskaber med præparater og andre produkter relateret til hjertekarsygdomme, diabetes og overvægt. Fedme og svær overvægt, på engelsk obesity, er årsag til en række livsstilssygdomme. Afdelingens investeringsområde er beskrevet nærmere her, og beholdningslisten kan ses her.

  • Hjertekarsygdomme, herunder bl.a. lægemidler, udstyr og behandling.
  • Svær overvægt / GLP-1, herunder lægemidler og bioteknologi.
  • Diabetes, herunder lægemidler, specialudstyr og bioteknologi.

Omkring halvdelen af porteføljen forventes placeret i lægemidler, en fjerdedel i medicinsk udstyr og op til en fjerdedel i bioteknologi.

Risikospredning
Mange investorer søger eksponering mod udvalgte temaer ved at investere i en enkelt dominerende aktie inden for et område. Investor løber derfor en selskabsrisiko, da man er afhængig er, hvordan præcis dette selskab vil klare sig.

Med ETF-fonde fra Maj Invest er det muligt at sprede risikoen på en portefølje af selskaber inden for et tema, så man som investor får spredt sin risiko på en række selskaber inden for temaet. Porteføljens afkast må forventes at svinge mere end det globale aktiemarked.

Lave omkostninger
ETF-fondene fra Maj Invest er kendetegnet ved relativt lave omkostninger i forhold til andre aktieafdelinger. Det skyldes, at ETF’erne har en mindre grad af aktiv forvaltning. I modsætning til de billigste produkter på markedet er alle selskaber i porteføljen udvalgt af en porteføljemanager.

Screening for visse sektorer
Maj Invest UCITS ETF Lifestyle & Obesity investerer ikke i selskaber med aktiviteter inden for nedenstående områder, der følger definitionerne fra den internationale konsulentvirksomhed Sustainalytics:

  • Selskaber, der er involveret i aktiviteter med tilknytning til kontroversielle våben
  • Selskaber, der er involveret i dyrkning og produktion af tobak
  • Selskaber, som af benchmarkadministratorer vurderes til at krænke FN’s Global Compact-principper eller Organisation for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD) retningslinjer for multinationale virksomheder
  • Selskaber inden for udforskning, produktion, distribution og opbevaring af olie og gas
  • Selskaber inden for udforskning og udvinding af tjæresand
  • Selskaber inden for udforskning og udvinding af termisk kul
  • Selskaber inden for elektricitetsproduktion baseret på kul
  • Selskaber inden for produktion af tobaksprodukter
  • Selskaber med mere end 1 pct. af omsætningen inden for produktion af tobaksrelaterede produkter
  • Selskaber med mere end 5 pct. af omsætningen inden for distribution af tobaksprodukter
  • Selskaber inden for produktion af våben til militært brug, samt systemer og komponenter til militære våben
  • Selskaber inden for våben solgt til private [Small Arms Civilian customers (Assault weapons)]
  • Selskaber med mere end 5 pct. af omsætningen inden for ejerskab eller drift af gambling-etablissementer
  • Selskaber med mere end 5 pct. af omsætningen inden for produktion af voksenunderholdning
  • Selskaber med mere end 5 pct. af omsætningen inden for distribution af voksenunderholdning

Afdelingen er derudover underlagt samme normbaserede ESG-screening som de øvrige afdelinger i Maj Invest.

Få mere information
Maj Invest UCITS ETF Lifestyle & Obesity indgår i Maj Invests serie af ETF-fonde. Læs om
afdelingens omkostninger eller læs mere om, hvad omkostninger betyder for din opsparing. Læs også afdelingens prospekt og dokumentet med central information. Afdelingen er akkumulerende.

Afdelingen kategoriseres efter artikel 8 i forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger (EU) 2088/2019.

Afdelingen kan blandt andet købes for frie midler, pensionsmidler, på en aktiesparekonto, under virksomhedsskatteordningen eller af selskaber. Læs mere om, hvor afdelingen er skattemæssigt egnet her. Ved investering for frie midler lagerbeskattes afdelingen som aktieindkomst.

Oversigt  Afkast  Risiko  Indhold  Administration  Grafer