Invester i fremtidens energikilder
Maj Invest UCITS ETF Solar Wind Nuclear investerer globalt i selskaber, der opererer inden for solenergi, vindenergi og atomkraft. Afdelingen fokuserer på hele værdikæden af disse energikilder, herunder udvikling, produktion, opbevaring og distribution af energi. Porteføljen består typisk af 25–40 selskaber og justeres mindst to gange årligt.
Afdelingen er akkumulerende og har en årlig omkostningsprocent på omkring 0,60 pct. Den er noteret på Nasdaq Copenhagen og kan handles via danske netbanker.
• Eksponering mod vedvarende energikilder
Afdelingen giver investorer mulighed for at investere i selskaber, der er centrale for den grønne omstilling og fremtidens energiforsyning.
• Fokuseret temainvestering
Investering i hele værdikæden af solenergi, vindenergi og atomkraft, hvilket sikrer en bred eksponering inden for sektoren.
• Bæredygtig investeringsstrategi
Afdelingen følger en udvidet etisk screeningsproces og fravælger selskaber med aktiviteter inden for kontroversielle sektorer som fossile brændstoffer, tobak og våben.
Sådan investerer du i Maj Invest UCITS ETF Solar Wind Nuclear
▶ Åbn din handelsplatform
▶ Søg på fondskoden
DK0063179288
for at komme i gang
▶ Investér
Om porteføljen
Porteføljen i Maj Invest UCITS ETF Solar Wind Nuclear sammensættes af selskaber relateret til solenergi, vindenergi og atomkraft. Dette kan suppleres med andre energikilder, og der kan investeres i hele værdikæden af selskaber inden for områderne.
- Energi fra sol, herunder bl.a. paneler, underleverandører og materialer, developere og forsyningsselskaber.
- Vindkraft, herunder OEMs, delkomponenter, developere og forsyningsselskaber.
- Atomkraft, herunder uran, serviceselskaber og forsyningsselskaber.
Selskaber inden for hver af de tre hovedområder, solenergi, energi fra vindmøller og atomkraft, forventes at udgøre 20-40 pct. af porteføljen. Afdelingens investeringsområde er beskrevet nærmere her, og beholdningslisten kan ses her.
Mange investorer søger eksponering mod udvalgte temaer ved at investere i en enkelt dominerende aktie inden for et område. Investor løber derfor en selskabsrisiko, da man er afhængig er, hvordan præcis dette selskab vil klare sig.
Med ETF-fonde fra Maj Invest er det muligt at sprede risikoen på en portefølje af selskaber inden for et tema, så man som investor får spredt sin risiko på en række selskaber inden for temaet. Porteføljens afkast må forventes at svinge mere end det globale aktiemarked.
Maj Invest UCITS ETF Solar Wind Nuclear investerer ikke i selskaber med aktiviteter inden for nedenstående områder, der følger definitionerne fra den internationale konsulentvirksomhed Sustainalytics:
- Selskaber med mere end 20 pct. af omsætningen inden for udforskning, produktion, distribution og opbevaring af olie og gas
- Selskaber med mere end 5 pct. af omsætningen inden for udforskning og udvinding af tjæresand
- Selskaber med mere end 5 pct. af omsætningen inden for udforskning og udvinding af termisk kul
- Selskaber med mere end 5 pct. af omsætningen fra elektricitetsproduktion baseret på kul
- Selskaber med mere end 5 pct. af omsætningen inden for produktion af tobaksprodukter
- Selskaber med mere end 5 pct. af omsætningen inden for produktion af tobaksrelaterede produkter
- Selskaber med mere end 5 pct. af omsætningen inden for distribution af tobaksprodukter
- Selskaber med mere end 5 pct. af omsætningen inden for produktion af våben til militært brug samt systemer og komponenter til militære våben
- Selskaber med mere end 5 pct. af omsætningen inden for våben solgt til private [Small Arms Civilian customers (Assault weapons)]
- Selskaber med mere end 5 pct. af omsætningen inden for ejerskab eller drift af gambling-etablissementer
- Selskaber med mere end 5 pct. af omsætningen inden for produktion af voksenunderholdning
- Selskaber med mere end 5 pct. af omsætningen inden for distribution af voksenunderholdning
- Selskaber involveret i kontroversielle våben (som omtalt i internationale traktater og konventioner)
Afdelingen er derudover underlagt samme normbaserede ESG-screening som de øvrige afdelinger i Maj Invest.
ETF-fondene fra Maj Invest er kendetegnet ved relativt lave omkostninger i forhold til andre aktieafdelinger. Det skyldes, at ETF’erne har en mindre grad af aktiv forvaltning. I modsætning til de billigste produkter på markedet er alle selskaber i porteføljen udvalgt af en porteføljemanager.
Få mere information
Maj Invest UCITS ETF Solar Wind Nuclear indgår i Maj Invests serie af ETF-fonde. Læs om afdelingens omkostninger eller læs mere om, hvad omkostninger betyder for din opsparing. Læs også afdelingens prospekt og dokumentet med central information. Afdelingen er akkumulerende.
Afdelingen kategoriseres efter artikel 8 i forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger (EU) 2088/2019.
Afdelingen kan blandt andet købes for frie midler, pensionsmidler, på en aktiesparekonto, under virksomhedsskatteordningen eller af selskaber. Læs mere om, hvor afdelingen er skattemæssigt egnet her. Ved investering for frie midler lagerbeskattes afdelingen som aktieindkomst.
Torsten Bech, aktiechef
Ansvarlig for Maj Invest UCITS ETF Solar Wind Nuclear
Torsten Bech har arbejdet med analyse og aktieinvesteringer siden 2000 og kom til Maj Invest i 2007. Torsten er uddannet cand.merc. i finansiering.
Philip Felice Andreasen, porteføljemanager
Medansvarlig for Maj Invest UCITS ETF Solar Wind Nuclear
Philip Andreasen har været ansat i Maj Invest siden 2024 og har arbejdet med aktieanalyse og porteføljekonstruktion siden 2017.
Bæredygtighedsrelaterede oplysninger
Den Europæiske Union (EU) har indført en række lovgivningsmæssige tiltag, herunder Sustainable Finance Disclosures Regulation (SFDR, Forordning (EU) 2019/2088). SFDR kræver, at porteføljeforvaltere sikrer gennemsigtighed i, hvordan bæredygtighed integreres i investeringsprocessen for de fonde, de forvalter.
Se bæredygtighedsrelaterede oplysninger for Maj Invest UCITS ETF Solar Wind Nuclear