Hvad er forskellen på en ETF og en klassisk investeringsforeningsafdeling?
ETF’er er generelt billigere. En typisk investeringsforening koster 1,5 procent om året, mens ETF’erne i Maj Invest koster 0,6 pct. om året. Læs mere om omkostninger her.
En vigtig forskel er, at afdelingerne er akkumulerende. Det betyder på den ene side, at der ikke er udgifter til eller besvær med at geninvestere udbytte. På den anden side betyder det, at investor løbende betaler skat af eventuelle kursstigningerne. En klassisk investeringsforeningsafdeling er typisk udbyttebetalende og realisationsbeskattet. Det betyder, at man betaler skat, når man får udbytte, eller når man sælger sin investering og dermed realiserer en gevinst eller et tab.
Læs mere om skat og ETF'er fra Maj Invest her.
Hvad er en ETF?
ETF-betegnelsen dækker typisk over udenlandske fonde, som minder om danske investeringsbeviser. ETF er forkortelsen for Exchange Traded Funds og er, som navnet siger, børsnoteret i udlandet.
ETF'erne fra Maj Invest er danske investeringsforeninger og børsnoteret i Danmark.
Hvad er de løbende omkostninger for en ETF?
Maj Invests ETF-fonde koster mindre end investeringsforeninger generelt, fordi driftsomkostningerne er mindre. Mange danske investeringsforeninger koster 1,5 procent om året, mens ETF’erne i Maj Invest koster 0,6 pct. om året målt på de løbende administrationsomkostninger. Læs mere om omkostningerne her.
Vær opmærksom på, at for udenlandske ETF’er kan omkostningerne være højere, end prisbladet umiddelbart viser. Dels kan der være depotomkostninger, og dels kan der være valutaomkostninger, når du handler.
Du betaler ikke depotomkostninger og valutagebyr, når du handler ETF'erne fra Maj Invest.
Hvordan køber og sælger jeg en ETF?
Man køber og sælger ETF-fonde på samme måde, som man køber og sælger investeringsforeningsafdelinger. ETF-fonde fra Maj Invest er børsnoterede i Danmark og kan købes og sælges gennem alle danske banker og deres netbanker.
Hvad er forskellen på Maj Invests ETF'er og indeksfonde?
Nogle indeksfonde er, som navnet antyder, tilpasset et indeks og følger det. Maj Invests ETF-fonde følger ikke et indeks, men er styret af en porteføljemanager. Hvert halve år justeres porteføljen, hvis det er relevant. Porteføljen justeres også, hvis aktier fylder mere end 10 procent, og i forbindelse med inflow og outflow.
Hvilken metode bruger Maj Invest til at udvælge porteføljen?
Maj Invests ETF’er har hver et specifikt tema. Inden for det tema kigger porteføljemanageren på værdikæderne og udvælger interessante selskaber med en god, historisk indtjening. Det er beskrevet nærmere i afsnittet 'Sådan investerer vi'.
Hvordan kan jeg bruge ETF’er i min portefølje?
ETF’er kan bruges til at investere i et specifikt, interessant område, men i flere aktier inden for området frem for enkeltaktier. ETF-fondene er tænkt til at indgå som et element i en større portefølje. Man kan for eksempel vælge at investere et antal procent af sin samlede aktieportefølje i en ETF med et tema, som har udsigter til positive afkast.
Som investor bør man være opmærksom på, at investering er forbundet med risiko, og at afdelinger med et smalt investeringsområde må forventes at svinge mere i værdi end afdelinger med et bredere investeringsområde.
Hvilke ETF-fonde tilbyder Maj Invest?
Maj Invest tilbyder fire forskellige ETF-fonde.
- Maj Invest UCITS ETF AI & Semiconductor.
- Maj Invest UCITS ETF Defence & Cybersecurity
- Maj Invest UCITS ETF Lifestyle & Obesity
- Maj Invest UCITS ETF Solar Wind Nuclear
Klik på afdelingerne og læs mere.
Hvad betyder UCITS?
UCITS er en europæisk standard for investeringsfonde. Betegnelsen UCITS er en forkortelse af den engelske betegnelse for kollektiv investering med henblik på investering i værdipapirer, Undertakings for Collective Investments in Transferable Securities.
UCITS er en lovreguleret opsparingsform baseret på regler om investorbeskyttelse. Reglerne er defineret i UCITS-direktivet. Alle danske investeringsforeningsafdelinger er UCITS.
Få mere information om ETF-fonde fra Maj Invest her
ETF-fonde fra Maj Invest Sådan køber du Fakta om ETF-fonde Sådan investerer vi Lave omkostninger Værdikæder som værktøj Video Skat Spørgsmål og svar