Klik her for at printe

AI & Semiconductor

Maj Invest UCITS ETF AI & Semiconductor - DK0062615662

Afdelingen investerer globalt i selskaber inden for AI og produktion af semiconductors. Området forventes at påvirke verdensøkonomien varigt, ligesom olieindustrien og adgangen til billig energi ændrede stort set alle andre industrier i 1960'erne og 1970'erne.

Efterspørgslen på mikrochips forventes at blive mindst fordoblet frem mod 2030. Næsten alle teknologier er afhængige af semiconductors, der bliver en strategisk ressource med få udbydere.

Maj Invests forvalter har opbygget væsentlige investeringskompetencer inden for dette felt.

Semiconductors og AI er vor tids industrielle revolution. Maj Invest UCITS ETF AI & Semiconductor giver mulighed for at investere i et tema i voldsom udvikling.

AI eller kunstig intelligens giver lige nu både hovedbrud i og jubelråb fra mange brancher. Mulighederne synes enorme, og de fleste er kun lige begyndt at lære, hvordan man stiller maskinerne de rigtige krav og spørgsmål for at få et brugbart resultat.

”Den fjerde industrialiseringsperiode kræver kunstig intelligens, robotteknologi og semiconductors, og derfor er det interessant for investorer,” siger Torsten Bech, der er aktiechef i Maj Invest med ansvar for de tematiske aktiestrategier.

Maj Invest UCITS ETF AI & Semiconductor giver investorer mulighed for at investere i et relativt snævert tema: værdikæderne bag kunstig intelligens, semiconductors og robotteknologi. Læs mere om afdelingens investeringsområde her.

Som investor bør man være opmærksom på, at investering er forbundet med risiko, og at afdelinger med et smalt investeringsområde må forventes at svinge mere i værdi end afdelinger med et bredere investeringsområde.

Afdelingen kan indgå som et element i en portefølje, hvis man som investor synes, at det er særligt interessant. Samtidig er omkostningerne for investorer mindre, end hvis man investerer i typiske, klassiske investeringsprodukter.