Denne artikel er fra 'Ugeskrift for investorer', som udgives af Fondsmæglerselskabet Maj Invest (investeringsforeningens porteføljeforvalter). Læs hele ugeskriftet her og tilmeld dig fremtidige udgaver på mail her.
Uforudsigeligheden på den verdenspolitiske scene og den geopolitiske uro mindsker centralbankernes appetit på at være afhængig af den amerikanske dollar – og det har drevet efterspørgslen på guld i vejret. Siden 2007 er mængden af guld i centralbankernes reserver vokset med 24 pct.
- 2023 satte rekord som det største opkøbsår for guld i mere end 50 år.
- Kina alene købte 225 tons guld i 2023.
Den kinesiske centralbank, People’s Bank of China, råder over mere end 2.235 tons guld. Samlet set besidder centralbanker i hele verden nu over 35.000 tons guld, hvilket svarer til knap en femtedel af alt guld, der er udvundet i verden. Udviklingen har ifølge World Gold Council været særlig markant i udviklingsøkonomier, hvor man ønsker at løsrive sig fra vestlige finansielle systemer.
Men måske mere aktuelt relevant, idet Vestens appetit på investeringer, der er sikret mod inflation, nu gør det gyldne metal superattraktivt. Hvis Trump gør alvor af sine gentagne løfter om stigende toldsatser, vil inflationen stige, og det kommer til at øge efterspørgslen på guld yderligere – også hos andre aktører end centralbankerne.
Selv om guld betragtes som en stabiliserende faktor, kan prisen svinge. Men indtil videre har den stærke efterspørgsel kun sendt prisen i én retning, nemlig op - med en prisstigning på 49 pct. over det seneste år.
Konsekvens for investorer
- Centralbankernes guldkøb understøtter guldprisen.
- Guld kan fungere som en sikring mod inflation og geopolitiske risici.
- Eksponering mod guldaktier kan foregå gennem diversificerede investeringsforeninger.