NATO vil opruste på grund af det ændrede trusselsbillede. Borgerne i NATOs medlemslande bakker op om det. Forsvarsindustrien er også blevet interessant for investorer.
”Det globale trusselsbillede har ændret sig, og derfor ser vi lige nu et strukturelt vækstbehov inden for sikkerhed,” siger Torsten Bech. Han er aktiechef med ansvar for Maj Invest UCITS ETF Defence & Cybersecurity (DK0062615746), der investerer i værdikæderne bag forsvar og it-sikkerhed. Læs mere om ETF'en her.
Rusland har invaderet Ukraine, og samtidig er der stigende spændinger i blandt andet Mellemøsten og i områder omkring Kina (Taiwan).
”Det er desværre nødvendigt for NATO-landene at opruste – set i lyset af de globale spændinger og konflikter,” siger Torsten Bech.
Derfor er der også brug for investeringer, når selskaberne vokser.
Det ændrede trusselbillede har betydet ændrede holdninger: Ændrede holdninger til behovet for forsvar og ændrede holdninger til at investere i selskaber inden for forsvar og it-sikkerhed. Politikere, borgere og investorer bakker i stigende omfang op om behovet for et bedre forsvar.
For det første hæver regeringerne i NATO deres budgetter til forsvar. Vi har altid skullet investere i forsvar, men i en lang periode efter 2. Verdenskrig og efter den kolde krigs afslutning har mange lande valgt at bruge færre penge på militært udstyr.
Allerede i 2006 aftalte medlemmerne af NATO at bruge mindst 2 procent af BNP på forsvar, så medlemslandene råder over moderne udstyr i tilfælde af krig. Langt fra alle medlemmer af NATO levede dog op til det krav. Blandt andre den tidligere amerikanske præsident Donald Trump har kritiseret, at nogle af NATO-landene ikke levede op til kravet. En række lande er begyndt at øge deres investeringer siden 2022. For eksempel bruger Danmark ifølge SIPRI, Stockholm International Peace Research Institute i gennemsnit knap 1,3 pct. af BNP i perioden 2017-2021, men kom i 2023 meget tæt på 2 pct. målsætningen. Generelt har landene dog flere års efterslæb med investeringerne, og det øger sandsynligheden for, at der skal bruges mere end blot 2 pct. af BNP.
Figur: Ikke alle lande opfylder 2 pct. målsætningen |
Kilde: SIPRI. |
Andre alliancer og geografiske områder har nemlig valgt at investere massivt i forsvar. Fra 1992 er for eksempel Kina, Rusland og Irans forsvarsudgifter er steget. De tre lande har mere end firedoblet deres forsvarsudgifter. Imens har Europa og USA haft mere stabile udgifter til forsvar i perioden. Så nogle regioner øger deres kapacitet betydeligt, mens andre har opretholdt eller moderat forøget budgetterne for forsvar.
Ifølge forsknings- og uddannelsesorganisationen Geneva Academy er der lige nu 110 væbnede konflikter i verden, heraf syv i Europa. De er alle relaterede til Ukraine og/eller Rusland.
Samtidig er opbakningen til oprustning stor i NATO-landenes befolkning. I NATOs seneste undersøgelse fra april-maj 2023 er knap tre ud af fire (74 procent) borgere enige i, at forsvarsalliancen bør fastholde eller øge kravet til, hvor meget medlemslandene skal bruge på forsvar.
”Vi er gået fra en periode, hvor mange lande har valgt ikke at forsvare sig, og med lav risiko for konflikter til en periode, hvor der er brug for tidssvarende materiel til forsvar,” siger Torsten Bech.
Det gælder både inden for det traditionelle forsvar på land, hav og i luftrummet, men også inden for forsvar af it-systemet.
”I dag handler forsvar også om at beskytte kernesystemer hos organisationer, der leverer centrale ydelser til samfundet,” siger Torsten Bech.
Også Danmark har oplevet angreb på vigtige it-infrastruktur – som blandt andet energiselskaber, myndigheder og store selskaber.
Investeringscase
Der er brug for kapital i forsvarsselskaberne, der samtidig er interessante for investorerne.
”Selskaberne har været måske overset eller ugleset, men forsvarsindustrien er i vækst,” siger Torsten Bech.
Området inden for forsvar og IT-sikkerhed forventes at vokse mindst 7 procent om året frem til 2030, vurderer analytikere fra Global Market Insights.
Forsvarsudgifter frem mod 2030 målt i mia. dollar |
Note: Verdens forsvarsudgifter ekskl. Kina og Rusland. Måler effekt af målsætning om, at alle lande bruger mindst 2. pct. af BNP på forsvar i 2030. BNP-vækst antages at være 4,5 pct. årligt. Kilder: Bloomberg og Maj Invest. |
Der er høj markedskoncentration og god vækst. Samtidig arbejder mange af virksomhederne med teknologier, der er svære at kopiere, og med lange kontrakter med aftagerne.
”For at være en seriøs aktør skal du have et gode renomme og solide kompetencer. Det er ikke nemt bare at starte et nyt selskab og komme ind på markedet,” siger Torsten Bech.
Som investor er det nemt at vælge forsvarsindustrien fra. Mange porteføljer udelukker af etiske årsager den type selskaber.
”Men den agenda har ændret sig,” siger han. ”Der er også en ubalance i, at staterne gerne må bruge skattepenge på forsvar, mens investorerne holder sig væk fra det.”
”Vi tilbyder som investorer kapital til nogle virksomheder i NATO, så NATO-landene kan bestille og få bragt det materiel, som de har brug for,” siger han.
Den største risiko ved investeringen er ifølge Torsten Beck timingen. Mange forsvarsaktier er allerede steget, så er det det rigtige tidspunkt at investere?
”Vi er i Maj Invest langsigtede investorer, og vi ser en strukturel væksttendens og en stigende indtjening blandt selskaberne. Derfor ser vi det som en mulighed,” siger Torsten Bech.
Forventet årlig vækst på 6-10 pct. frem til 2030 | |
Fly, droner og luftskyts er et marked på 687 mia. dollar. | |
Tanks, missilarsenal m.v. er et marked på 802 mia. dollar. | |
Forsvar og deltagelse i missioner kræver et årligt beløb på 573 mia. dollar. | |
Investering i atmosfæriske forsvarssystemer og satellitter er et marked på 229 mia. dollar. |
|
Cybersecurity udgør i dag 150 mia. dollar og vil fordobles frem til 2030. |
|
Materiel og teknologi til den globale politistyrke er et marked på 100 mia. dollar. |
|
Note: Procenttallene under ikonerne angiver CAGR p.a. frem til 2030 i henhold til branchekilder. Kilde: Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI) for historiske data. Global Market Insights vedr. vækstestimater. |