Udviklingen af batterier går tilsyneladende hurtigere end forventet. Maj Invest Net Zero 2050 investerer i værdikæden bag produktionen af elbiler og følger godt med i fremskridtene.
”Hvor meget strøm er der egentlig tilbage på batteriet i vores bil? Lad os håbe, at der er nok til at nå hjem fra ferien.”
Rækkeviddeangst er blevet et begreb for ejerne af elbiler. Imens diskuterer investorer og producenter det samme emne, men med helt andre perspektiver: Hvem bliver vinderne inden for produktion af el-biler? Hvilke teknologier erstatter den nuværende generation af batterier, så rækkevidden og levetiden øges, og vægten bliver lavere?
For batterierne til elbiler er stadig store og tunge, drivkraften kunne godt blive højere, lagringen af el bedre, og nogle af råvarerne til batterier svinger voldsomt i pris og leveringssikkerhed.
”Lige nu foregår der et kapløb om at finde den rigtige kemiske formel og den rigtige konstellation af elementer. Formålet er især at øge antal kWh pr. kilo batteri og øge drivkraften,” siger seniorporteføljemanager Torsten Bech, Maj Invest Net Zero 2050.
Maj Invest Net Zero 2050 investerer i selskaber, der er en del af værdikæderne i den grønne omstilling mod et CO2-neutralt samfund i 2050, blandt andet de batteri-producenter og mineselskaber, der er en uundværlig del af produktionen af elbiler. Derfor holder Torsten Bech godt øje med meldingerne fra underleverandørerne til elbiler: fra mineselskaber til producenter af blandt andet batterier.
Flere producenter har offentliggjort, at den næste generation af batterier, som oprindelig blev forventet omkring 2028 til 2030, måske allerede kan være klar i 2027. Og flere selskaber arbejder med at genanvende batterier.
En vigtig trend i batteriteknologi er øget fokus på bæredygtighed. Producenter bruger genanvendte metaller og bio-baserede polymerer for at mindske den miljømæssige påvirkning. Der er også initiativer for at skabe en cirkulær økonomi, hvor batterier designes til nem genanvendelse og genbrug.
Blandt de nye teknologier kan især ’solid state’-batterier forandre meget, fordi batterierne kan gør, at biler kan få en rækkevidde på knap 1200 km og 10 minutters opladning.
”Der arbejdes hårdt i forsknings- og udviklingsafdelingerne bag bilfabrikkerne,” siger Torsten Bech.
”I næste generation vil man øge energitætheden pr. kilo uden at gå på kompromis med sikkerheden,” siger Torsten Bech.
Netop sikkerhed er et problem, som jævnligt berøres af medier. Når et batteri i en elcykel eller elbil går i brand, så kan det være svært at slukke ilden, fordi lithium bliver ved med at brænde.
Flaskehalse og geopolitik
Ud over de teknologiske udfordringer med at finde nye løsninger, der kan gøre elbatterier bedre, er der også geopolitiske og ressourcemæssige problemer. Nogle af råvarerne findes kun få steder, i små mængder og kan være svære at udvinde. For eksempel kommer størstedelen af kobolt fra Den Demokratiske Republik Congo, DR Congo. Kobolt bruges til katoden i batterier, der hvor plusset sidder, og er derfor central i den nuværende teknologi.
Forsyningerne af kobolt har været presset og kritiseret. Dels fordi DR Congo er plaget af borgerkrig og konflikter, dels fordi der er store problemer med at overholde reglerne for gode sociale, miljø- og ledelsesmæssige forhold.
Et andet omdrejningspunkt har været lithium, hvor Kina indtager en central rolle i forarbejdningen. Her vil især USA gerne have, at forsyningskæderne er mindre afhængige af Kina.
”Ved hver eneste investering evaluerer vi de bagvedliggende selskabers geografiske lokationer i en forsyningspolitisk kontekst og i forhold til produktionsmetoder og ledelsesforhold,” siger Torsten Bech.
Tre generationer af biler til batterier
Den nuværende generation:
Lithium-ion-batterier er fortsat den dominerende teknologi for elbiler, og de forbedres konstant for at øge energitætheden, reducere omkostningerne og forlænge levetiden. Forskning fokuserer også på at minimere brugen af kontroversielle materialer som kobolt, der er dyrt og miljømæssigt problematisk at udvinde.
Den næste generation:
Solid state ligner lithium-ion-batteriet, men i fast form, hvor elektrolytten, forbindelsen mellem anode og katode i ”enderne” af batteriet, er glasbaseret – og altså fast (solid) frem for flydende. Producenterne forsøger at undgå at bruge kobolt og arbejder på at gøre batteriet mere sikkert, lettere samt øge ydeevne og holdbarhed. Denne teknologi ventes på markedet omkring 2027-2028.
Den fremtidige generation:
Kender vi ikke endnu, men der forskes i lithium-air-batterier, som på tegnebrættet ser ud til at have en energitæthed, der er ti gange større end lithium-ion-varianter. Nogle arbejder også på at udvikle batterier baseret på natrium eller magnesium, som er mere tilgængelige og billigere end lithium
Kilde: DTU, S&P, MIT News