Europa har mistet noget af sin andel af det globale aktiemarked. For 10 år siden var knap 30 procent af aktierne i det globale indeks MSCI europæiske. I dag er andelen under 20 procent. Den tabte markedsandel er blevet vundet af USA.
USA dominerer aktiemarkedet. Også inden for kategorien vækstselskaber.
”Set fra vores stol er udvalget af vækstselskaber langt større i USA end i Europa,” siger Mads Peter Søndergaard, der er seniorporteføljemanager i Maj Invest Vækstaktier.
”Når vi screener markedet for selskaber, der møder vores krav til vækst og størrelse, er der generelt omkring fire gange så mange amerikanske som europæiske.”
For at konkretisere, hvordan fordelingen ser ud, har Maj Invest Vækstaktier lavet en screening af hele aktiemarkedet med tre grundlæggende kriterier: Virksomheden skal have en størrelse på mindst fem mia. dollar i markedsværdi, en historisk vækstrate på mindst 10 procent de seneste to år og en forventet vækstrate på mindst 10 procent de næste tre år. Derefter har Mads Peter Søndergaard fravalgt selskaber inden for blandt andet energisektoren, som afdelingen ikke investerer i. Efter screeningen er listen på 189 selskaber, og heraf er de 139 amerikanske.
Maj Invest Vækstaktier investerer også i selskaber, som er mindre end fem mia. dollar i markedsværdi, så screeningen er udelukkende genereret for at illustrere, hvor meget amerikanske selskaber fylder på markedet for vækstaktier.
”Det bekymrer mig som investor, at Europa er underrepræsenteret, når jeg kigger på det univers af selskaber, der passer til vores investeringsstrategi,” siger Mads Peter Søndergaard.
Han ser tallene som et udtryk for Europas evne til at skabe innovative virksomheder med et højt vækstpotentiale. Det er en negativ konsekvens af den mere omfattende regulering, som kendetegner EU i sammenligning med USA.
”Det gælder jo om at udvikle et forretningskoncept, der kan tiltrække kapital i en størrelsesorden, så det kan blive til en vækstaktie på børsen,” siger han.
Europa er nødt til også at have vækstaktier for at kunne følge med økonomisk, mener han.
”Det, der foregår på aktiemarkedet, er jo en spejling af, hvad der foregår på arbejdsmarkedet. Der er en sammenhæng mellem vækstvirksomheder og skabelse og fastholdelse af arbejdspladser. Vi kan spørge os selv om, hvad Europa skal leve af om 50 år,” siger Mads Peter Søndergaard.
Flere forklaringer
Årsagen til den skæve fordeling er blandt andet, at USA har været markant bedre til at tilvejebringe vækstselskaber. Til eksempel er det let at pege på de såkaldte Magnificent Seven: Apple, Alphabet, Amazon, Meta, Nvidia, Microsoft og Tesla, der er populære selskaber hos mange investorer.
USA har generelt flere vækstselskaber inden for teknologi som software-, cloud computing-, AI- og internetselskaber. Europa følger pænt med indenfor semiconductors og life science og har en traditionel styrkeposition inden for luksussektoren, men ellers halter Europa efter.
”Jeg lægger for eksempel mærke til, at vi i Europa ikke har et eneste selskab med en betydelig markedsandel inden for cloud computing, som de seneste 10 år er vokset frem til at være en enorm industri, og som formentligt kun bliver større med fremkomsten af AI,” siger Mads Peter Søndergaard.
USA har et større hjemmemarked, og det øger chancerne for succes. Det er nemmere at brede et forretningskoncept ud på tværs af de amerikanske stater end på tværs af de nationale landegrænser i EU, hvor der er større forskelle på sprog og regulering.
”Europa er i mange tilfælde et sværere hjemmemarked at vokse i på grund af mere lovgivning, virksomhederne skal tages hensyn til. Både inden for EU og på nationalt niveau,” siger Mads Peter Søndergaard
Dertil kommer at USA også har en anden iværksætterkultur, flere klynger især inden for teknologi, flere kreative og innovative iværksættere, og en større risikovillighed på kapitalmarkedet.
Danmark er meget godt repræsenteret med tre selskaber i screeningen med de 189 selskaber. Frankrig har fire selskaber med, Italien to.
”Hvis andre lande i Europa kunne det samme som Danmark, ville Europa være bedre repræsenteret på listen over vækstselskaber,” siger Mads Peter Søndergaard.
Han peger på, at Europa har en stor finanssektor og en klassisk fremstillingsindustri for eksempel inden for bilindustrien, der lige nu er i alvorlig konkurrence om at producere elbiler fra blandt andet Kina og USA.
Maj Invest Vækstaktier har i øjeblikket investeringer i ni europæiske selskaber. Det svarer til ca. 20 procent af porteføljen. Dermed ligger vægten af europæiske selskaber i porteføljen meget tæt på vægten af europæiske selskaber i MSCI’s verdensindeks.
”Det er selvsagt selskaber, som efter vores vurdering har et vækstpotentiale, men mange af dem er relativt små og kommer næppe til at bidrage markant til, at Europa generobrer markedsandele,” siger Mads Peter Søndergaard.