Meddelelse af forløb af generalforsamling, Investeringsforeningen Maj Invest
Investeringsforeningen Maj Invest har i dag den 26. april 2021 afholdt ordinær generalforsamling. Medlemmerne godkendte beretningen, årsrapporten for 2020, herunder tillige de foreslåede udbytter for foreningens udbyttebetalende afdelinger for 2020, samt bestyrelseshonorar.
Udbytterne, som alle blev udbetalt aconto den 22. januar 2021, fremgår af skemaet nedenfor:
Afdeling | ISIN | Udbytte for 2020 i kr. pr. andel |
Danske Aktier | DK0060005171 | 2,10 |
Vækstaktier | DK0060005254 | 8,20 |
Value Aktier | DK0060005338 | 0,00 |
Value Aktier SRI+ | DK0061074432 | 0,00 |
Emerging Markets | DK0060522316 | 0,00 |
Global Sundhed | DK0060157196 | 36,60 |
Danske Obligationer | DK0060005098 | 1,80 |
Grønne Obligationer | DK0061281060 | 0,40 |
Globale Obligationer | DK0060004950 | 3,50 |
High Income Obligationer | DK0060642809 | 4,90 |
Pension | DK0060004877 | 0,60 |
Til foreningens bestyrelse genvalgtes direktør Henrik Normann, adm. direktør Mette Kynne Frandsen, dr.jur. Mads Bryde Andersen og cand.scient.pol Peter Damgaard Jensen. Direktør Carsten Koch udtrådte af bestyrelsen som følge af aldersgrænsen i foreningens vedtægter. Der var ikke forslag til nyvalg.
Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Henrik Normann som formand og Mads Bryde Andersen som næstformand.
E&Y Godkendt Revisionspartnerselskab (CVR-nr. 30 70 02 28) blev genvalgt som foreningens revisor.
Der var ikke indkommet forslag fra foreningens medlemmer til behandling på generalforsamlingen.
Bestyrelsen fremsatte i henhold til dagsordenens punkt 5 i) a)-d) forslag om vedtægtsændringer, som var beskrevet i detaljer i indkaldelsen samt bilag hertil. Generalforsamlingen godkendte de fremsatte forslag som fremlagt.
Slutteligt var Henrik Parkhøi i henhold til dagsordenen foreslået genvalgt som foreningens investorrepræsentant i foreningens investeringsforvaltningsselskab. Generalforsamlingen godkendte det fremsatte forslag.
Der var ikke yderligere til behandling på generalforsamlingen.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst Lise Bøgelund Jensen, direktør i foreningens investeringsforvaltningsselskab, på telefon 33 28 14 15.
Med venlig hilsen
Investeringsforeningen Maj Invest v/Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S