Maj Invest lancerer to nye afdelinger. Dels giver vi nu mulighed for at investere i en udbyttebetalende variant af foreningens meget populære afdeling UCITS ETF Defence & Cybersecurity, dels åbner vi en ny afdeling indenfor investering i guld og sølv.
Maj Invest UCITS ETF Guld, Sølv og Miner giver mulighed for at investere med fokus på ædelmetaller og de bagvedliggende mineselskaber.
Maj Invest Forsvarsaktier er en søsterafdeling til UCITS ETF Defence & Cybersecurity. De to afdelinger investerer efter samme principper, men Maj Invest Forsvarsaktier er udbyttebetalende.
Afdelingerne forventes børsnoteret 5. september, men du kan investere allerede nu ved at udfylde tegningsblanket og aflevere blanketten i din bank. Bemærk, enkelte banker tilbyder ikke tegning før børsnoteringen.
Tegningsperioden løber til og med 25. august.