Klik her for at printe

Vækstaktier

Maj Invest Vækstaktier

Maj Invest Vækstaktier investerer i selskaber med solide markedspositioner på markeder i strukturel vækst. Virksomheder med stærke konkurrencefordele kan beskytte sig mod konkurrence og opnå holdbar og profitabel vækst. Særligt selskaber med få eller ingen direkte konkurrenter er attraktive. Det er de færreste virksomheder, der lever op til dette, og afdelingen investerer derfor i en koncentreret portefølje af udvalgte selskaber med et betydeligt potentiale for at skabe værdi.

Der må derfor forventes større udsving end i traditionelle globale aktieafdelinger. Målsætningen for Maj Invest Vækstaktier er over tid at skabe et merafkast i forhold til det globale aktiemarked. Maj Invest Vækstaktier er udloddende.


Henrik Knudsen, aktiechef

Ansvarlig for Maj Invest Vækstaktier

Henrik kom til Maj Invest i 2024 og har arbejdet som porteføljemanager siden 2000.

Mikkel Petersen, porteføljemanager
Medansvarlig for Maj Invest Vækstaktier

Mikkel har arbejdet som porteføljemanager siden 2019 og har siden 2024 været ansat i Maj Invest.

Sådan arbejder vi med vækstaktier
Investeringsfilosofien bag afdelingen er forankret i det faktum, at det langsigtede afkast hovedsageligt bestemmes af den fundamentale udvikling i den underliggende virksomhed. På kort sigt kan aktiekursen stige eller falde, hvis investorerne eksempelvis vil betale mere eller mindre pr. krones indtjening. På lang sigt er det vigtigere, hvor mange penge virksomheden tjener.

Vækst er som udgangspunkt et krav for, at en virksomhed kan blive ved med at skabe værdi. Det er som en renters rente-effekt, hvor vækst det ene år forstærker væksten det efterfølgende år. Det kalder man også compounding.

Vi ønsker derfor udelukkende at være medejere af selskaber med velfunderede markedspositioner, hvor risikoen for mere intensiv konkurrence er begrænset. Det er nemlig fundamentet for, at et selskab kan levere holdbar vækst, da man undgår, at potentialet for værdiskabelse konkurreres væk. Et vækstmarked, hvor konkurrenterne løber med væksten, er ikke interessant.

7 Powers Framework
Der er flere måder, en virksomhed kan afskærme sig fra konkurrenter på, her illustreret af Hamilton Helmer. Lykkes det, er resultatet typisk det samme: virksomheden kan skabe vækst, indtjening og belønne de langsigtede aktionærer.

Derfor søger afdelingen selskaber karakteriseret ved:

Skalafordele: Selskaber med skalafordele kan tilbyde kunderne lavere priser end konkurrenterne. Lavere priser giver større skala og mulighed for endnu lavere priser. Det gør det vanskeligere for konkurrenter at træde ind på markedet.

Netværkseffekter: Når den værdi, en kunde opnår, stiger i takt med antallet af kunder, kalder man det netværkseffekter. Et eksempel er SoMe, hvor det giver størst værdi at være på en platform med mange andre brugere.

Counter Positioning: Ny forretningsmodel, som de etablerede virksomheder ikke kan efterligne uden at skade deres egen forretningsmodel. Eksempelvis kan direkte salg til forbrugerne til lavere priser udfordre producenter, der er afhængige af deres relation til distributørerne.

Switching Costs: Hvis det er dyrt eller besværligt for kunden at skifte leverandør, kan man tage en højere pris. Eksempler er virksomheders komplicerede it-systemer og forbrugernes valg af mobiltelefon.

Brand og mærkevarer: Man kan betragte et brand som det, der får kunder til at vælge én virksomheds produkter frem for en andens, selvom produkterne objektivt set er identiske. Stærke brands giver derfor mulighed for at få højere priser for ellers identiske varer.

Adgang til unikke ressourcer: Adgang til unikke ressourcer som eksempelvis patenter og rettigheder kan gøre det vanskeligt for konkurrenter at kopiere eller erstatte produkter.

Process power: Operationel ekspertise eller process power refererer til virksomheder, der opnår et så højt niveau af effektivitet, at det bliver en fordel, som konkurrenter ikke kan kopiere. Det kan virksomheden udnytte til lavere omkostninger eller bedre kvalitet.

Screening for visse sektorer
Maj Invest Vækstaktier KL investerer ikke i selskaber med aktiviteter inden for nedenstående områder, der følger definitionerne fra den internationale konsulentvirksomhed Sustainalytics:

  • selskaber inden for udforskning, produktion, distribution og opbevaring af olie og gas.
  • selskaber inden for udforskning og udvinding af tjæresand.
  • selskaber inden for udforskning og udvinding af termisk kul.
  • selskaber inden for produktion af tobaksprodukter.
  • selskaber inden for produktion af tobaksrelaterede produkter.
  • selskaber med mere end 5 pct.af omsætningen inden for distribution af tobaksprodukter.
  • selskaber med mere end 5 pct. af omsætningen inden for ejerskab eller drift af gambling-etablissementer.
  • selskaber med mere end 10 pct. af omsætningen inden for produktion af voksenunderholdning.
  • selskaber med mere end 10 pct. af omsætningen inden for distribution af voksenunderholdning.

Kriterierne er senest ændret 28. november 2024, hvor screening for "selskaber med mere end 5 pct. af omsætningen inden for produktion af våben til militært brug samt systemer og komponenter til militære våben" er bortfaldet.

Afdelingen er derudover underlagt samme normbaserede ESG-screening som de øvrige afdelinger i Maj Invest.

Få mere information
Maj Invest Vækstaktier er en specialafdeling. Læs om afdelingens omkostninger her eller læs mere om, hvad omkostninger betyder for din opsparing. Læs også afdelingens prospekt og dokumentet med central information. Afdelingen er udbyttebetalende.

Afdelingen kategoriseres efter artikel 8 i forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger (EU) 2088/2019.

Afdelingen kan blandt andet købes for frie midler, pensionsmidler, på en aktiesparekonto eller af selskaber. Læs mere om, hvor afdelingen er skattemæssigt egnet her.

Oversigt Afkast Risiko Indhold Administration Grafer Månedsopdatering Kvartalsnyt